Aand. Corregio finder han at være blot et Stykke for Kunstkjendere og Kunstelskere.
Efter min Hjemkomst kom Rein for at besøge mig, og en ny æsthetisk Samtale begyndtes. For ham er Hakon Jarl Øhlenschlægers Mesterstykke; især finder han Hakons og Thoras Charakterer herligen tegnede. Axel og Valborg behager ham mindre, – maaskee fordi han engang selv har behandlet samme Æmne, men ellers angav han som Hovedgrund, at den Stedets Eenhed, Øhlenschlæger har bundet sig til, paalagde ham altfor megen Tvang. – Rein fortalte mig ellers, at han i denne Tid fører Brevvexling med Grundtvig. Denne havde sendt ham en poetisk Epistel, hvori han roste ham for i sine nyeste Digte ikke at have behandlet Jesus som blot Dydens Lærer, „hvilket han mindst havde ventet af en Digter fra den Periode, i hvilken Rein havde dannet sig.“ Rein svarede ham i Prosa, og saaledes fortsættes endnu Correspondancen. Rein havde blandt andet sagt ham, at en større Sagtmodighed, end Grundtvig ytrer mod anderledes tænkende, anstod en Christendomslærer, og derpaa svarede Grundtvig paa to fulde Sider, at Sagtmodighed kunde være ret god til Tid og Sted, men i en forvendt Tidsalder maatte man tale Sandheden høit og eftertrykkeligt.
22de April.
Jeg havde to Visiter, først af Hospitalspræsten Welhaven,[1] en Mand, der efter Susons Ord i Figaros Giftermaal, kan med Sandhed siges at gaae og tale med Action. Saadan uregelmæssig Gang, saadanne heftige Armbevægelser,
- ↑ Joh. Ernst Welhaven (Prof. W.s Fader), Hospitalspræst i Bergen, † 1828 som res. Cap. til Domkirken sammesteds (Forf. Lex.). En Charakteristik af ham ved P. A. Jensen i Ill. Nyhedsbl. 1863 No. 50. Han omtales ogsaa i F. W. Schuberts Reise durch Schweden, Norwegen etc. Leipzig 1824. III, S. 162 fg.
