nebber nedhængende fra deres Pibekraver, som i Kjøbenhavn og Christiania vel ikke ere seete i flere Decennier.
15de April.
Man klager her gudsjammerlig over de dyre Tider, men det er dog intet i Sammenligning med vor Bye og Egn. Forholdsvis er dog nok Priserne stegne mere her. Bergen var før et overmaade let Levested, men er det ingenlunde nu. En Favn bedste Birkebrænde koster nu 13, 14 à, 16 Rd., og for ganske simpelt sort Klæde har jeg betalt 30 Rd. for Alen. – Det var idag Sneefog som ved høieste Vinter.
16de April.
Rein modtog mig ligesom sidst med Glæde og syntes ret vel stemt. Han siger dog, at han aldrig kan orientere sig i Bergen, og kunde have megen Lyst at komme tilbage til Aggershuus Stift, men yttrede derhos den største Aversion mod at faae Bech til Biskop, og talte om ham med en Bitterhed, der trængte til Marv og Been.
Om Aftenen var jeg paa Comedie. Her er et stort Skuespilhuus, som rummer 800 Mennesker, og for den udvortes Orden og Beqvemmelighed er meget vel sørget. Orchesteret synes ingenlunde saa vel besat som i Christiania; ogsaa maa jeg sige, at de Herrer Musici ingenlunde anstrængte deres Kræfter, da der intet spiltes mellem Acterne, undtagen en lille Symphonie, naar hver Act skulde begynde. Stykket, som spiltes, var „Onde Luner“ af Kotzebue, Bergens som Christianias Livautor. Efter denne ene Forestilling at dømme, kan vel det Bergenske og det Christianiensiske Theater omtrent maale sig med hinanden. Den gamle Bonde spiltes til høi Grad af Fuldkommenhed af en vis Normann. Han udførte Rollen i Bergensk Bondedragt og Dialect, og da Scenen efter Stykkets Beskaffenhed ligesaa gjerne kan være i Norge
