Man burde vel ikke gjøre sin egen Velynder og Beundrer latterlig; jeg skal heller ikke vise nogen anden Brevet, men putter det strax i Kakkelovnen; men undlade at optegne denne Curiositet kunde jeg dog ikke.
26de December.
Hvile- og Forlystelsesdag og intet andet. Jeg var i Selskab hos Mathiesen. Vi vare 18 Fremmede og stort og fornemt nok var der. Haxthausen og hans Søn, Rosenkrantz og hans Svigersøn.[1] Beværtningen var elegant, den i det Huus almindelige utvungne pretensionsløse Gjæstfriheds Aand herskede ogsaa idag, men morsomt var der med alt det aldeles ikke. Korn og Kartofler, Heste og Tørvemoser var næsten Æmnet for den hele Borddiscurs.
27de December.
I Kirken, hvor jeg kun havde ventet 30 Mennesker, var dog vist et Par Hundrede; det maa høre til Kirkegangsetiquetten at besøge den ogsaa paa tredie Juledag, naar den er en Søndag.
Min Kone og jeg vare indbudne til Stadshauptman Heyerdahl, og man sige, hvad man vil om dette Ægtepar, et interessantere, mere gjæstfrit Huus er dog virkelig ikke i Christiania. At de ikke mene, hvad de sige, paastaaer rigtignok Moer Koren og flere med hende, men i Grunden kan det dog være en ligegyldig Sag for enhver, der ei staaer i nærmere Forbindelse med dem; at de imidlertid mene mig og min Kone det vel, det har jeg ingen Grund til at tvivle om. Det er ellers en fatal Omstændighed, at Moer Korens Antipathier: Mathiesen, Pihl, Major Juell og Heyerdahl have som Verter et saa udmærket Talent, og at derimod hendes Yndlingshuse: Bulls og Mariboes have fra denne Side saa saare lidet anbefalende.
- ↑ Grev Knuth, Amtmand i Akershus Amt.
