heden fra Begyndelsen som en afgjort Ting, hvorledes kunde der da opstaa slig rasende Kamp om den? Hvorledes kunde Kirkefaderen Lactantius († 338) i sin Dogmatik tale om en „Toenighed“? hvorledes kunde Kirkefaderen Basilius den store i Midten af det fjerde Aarhundrede sige, at de som paa hans Tid erkjendte Aandens Guddommelighed, blev anklagede som indførende nye Dogmer paa dette Felt? hvorledes kunde Justinus Martyr, († 166) antage Aanden som et skabt, med Englene beslægtet Væsen? hvorledes kunde Kirkefaderen Origenes († 254) sige: „ligesom Guds Søn og den hellig Aand er uden Sammenligning ophøiede over alt andet, ja over Aandeverdenens høieste Grader, ligesaa meget, ja endnu mere, er Faderen ophøiet over Sønnen.“. Hvorledes kunde det nye Testamente bruge Udtryk om Aanden som at den blir udgydt, at man skal fyldes med den, døbes med den osv. hvis de tænkte sig den som en Person og tredie Led i Guddommen? Den Gang Apostelen Paulus besøgte Ephesus, fandt han nogle Kristne der, som han spurgte, om de havde modtaget den hellige Aand, da de blev troende; men de sagde til ham: „vi har ikke engang hørt, at der er en hellig Aand“ (Ap. Gj. 19, 2). Men skulde den hellig Aand være et med Faderen og Sønnen og selv Gud; og skulde Kjendskabet til denne Hemmelighed være nødvendig for alle Menneskers Frelse, som den athanasianske Bekjendelse paastaar, saa var det dog mærkværdigt, at disse Kristne aldrig
