saa er dette at taksere et Menneskes Troesmulighed for ikke at sige Taabelighed for stærkt. Jeg anvendte desuden, hvad jeg sagde, paa Treenighedslæren og Jesu Guddom paa en saadan Maade, at Pastor Kristensen burde forstaaet mig, hvis han havde hørt godt efter. Nu kommer han imidlertid med et Indlæg om, at Kristendommen er en af de mærkeligste Magter, som har vist sig paa Jorden, noget, hvorom Ingen kan være mere enig med ham end jeg. Men saa fortsætter han: „det var da intet andet, end hvad man kunde vente, at den menneskelige Fornuftighed vilde stødes og oprøres ved mangt og meget, saavel hos Kristendommens Grundlægger som ved hans Lærdomme. Evangelierne fortæller, at man forargedes paa ham, man sagde, at han havde „Djævelen“ osv. Paulus udtrykker det saa, at Evangeliet var Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarskab.“ Man fik altsaa paa kristeligt Hold tidligt høre og mærke det Krav, at Religionen skal være fornuftig[1].“ Se her har vi, hvad jeg vil kalde en Tilsnigelse, da jeg ikke kan bruge Ordet Uvidenhed. Thi Hr. Kristensen ved ligegodt som jeg, at det, som forargede Farisæerne, ingenlunde var det, at Jesu Lære indeholdt fornuftstridige theologiske Dogmer, men det, at den tvertimod rev ned deres, at han optraadte som Frigjøreren for alt deres Ceremoni- og Bogstavvæsen, at
han kuldkastede deres aandelige Pavedømme, og
- ↑ Udhævet af mig.
