Aandedrag, saa vil jeg ikke derfor have en særskilt Ærbødighed for det at spytte, og naar Pastor Kristensen med Venner siger, at Tre er det samme som En, og En som Tre (Treenigheden), saa vil jeg heller ikke have nogen særskilt Ærbødighed for den Slags hellige Mathematik, men simpelthen sige, at det er meningsløst. Og det vil jeg faa Lov til uden at anklages for Uærbødighed mod Kristendommen.
Hr. Pastor Kristensen anker først over min første Paastand, af Religionen bør være fornuftig. Han paastaar, at dette er et meget ubestemt Krav og citerer en hel Del Tilfælde, hvor hele Verden har udleet som ufornuftigt det, som senere viste sig dog at være det ene fornuftige. Dette sidste er ganske sandt; men det vedrører ikke, hvad jeg sigter til. Jeg forklarede nemlig nærmere, hvad jeg mente med denne Fordring, eller hvorledes jeg ønskede den opfattet, nemlig, at Religionen intet maatte indeholde, som sagde sig selv imod, da Selvmodsigelse er Løgnens Mærke. Man kan saaledes ikke i Religionens Navn paastaa, at sort er det samme som hvidt, eller at tre er det samme som én. En saadan Paastand dræber sig selv i Fødselen. Hvis det derfor er sandt, hvad En fortalte mig — jeg har selv ikke seet det og kan saaledes ikke indestaa for den absolute Paalidelighed —, at det stod trykt i en Konstitution for en norsk luthersk Menighed i Chicago, at naar du træffer paa noget i Bibelen, som er selvmodsigende, saa skal du bare bøie dit Hoved og tro begge Dele,
