Hopp til innhold

Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/504

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og Urbanus d. 5te Villjam. Sammentreffet ved Clemens d. 6te og 7de maa saaledes kun vere tilfeldigt. Her maa man altsaa antage, enten at enhver Pave ved slig Lejlighed har valgt sig en vilkaarlig Bogstav; eller og at han selv ej skrev andet end fiat, men at den foredragende Notar eller Cantsler til Bekræftelse vedføjede sit Navn. Dog passer heller ikke Initialen altid til Cantslerens eller Vicecantslerens Navne, og det maa nøje tages i Betragtning, at Bogstaven for vedkommende Paves hele Embedstid aldrig vexler, uagtet man dog maa antage, at Cantsler eller Notarier stundom skiftede. Det sandsynligste bliver derfor, at Paven selv tilføjede Majuskelen; men hvorfor han da valgte en anden Bogstav, end Initialen til hans egne Navne, og hvad der bestemte ham til just at velje den, vi see ham anvende, og ingen anden, maa jeg overlade til andre at udfinde.[1]

Naar Nogen ansøgte om flere Ting paa een Gang, helst naar en Konge, Fyrste, Nuncius eller Biskop anholdt om forskjellige Begunstigelser for sig selv og andre, plejede enten alt at anføres punktviis i een og samme Original-Ansøgning, eller ogsaa indførtes Punkterne ved Uddraget paa eet og samme Blad; dette kaldtes da en Rotulus eller Rolle, en Benevnelse, som vel og blev Original-Ansøgningen til Deel, naar den indeholdt saa mange Punkter, at den maatte rulles sammen for med Lethed at transporteres. Man finder derfor ofte i disse Regester slige Rotuli indførte med Overskrift f. Ex. Rotulus Regis Daciæ, Rotulus Nuncii ad Regem Sveciæ et Norvegiæ, Rotulus Reginæ Sv. et Norvegiæ o. s. v., og de ere undertiden saa lange, at de optage mange Blade; ja en Rotulus fra Modpaven Clemens d. 7des Tid, „Rotulus Comitis Gebennensis“, optager et heelt Bind. Ved slige Rotuli tilføjedes da sedvanligviis „Fiat“ engang for alle i Slutningen, ligesaa „quod transeat“ o. s. v. Med et eneste Pennestrøg kunde paa den Maade ofte flere hundrede Beneficier bortgives. Formodentlig er det ovenomtalte Supplicationsuddrag (fra den upsalske Canonicus Nikolaus Sigfastssøn) til Pave Johannes d. 22de Originaluddraget af en saadan Rotulus, der af en eller anden Grund, som nu ikke kjendes, ej har faaet den pavelige Paategning, skjønt man neppe kan betvivle, at den har

  1. [I manuskriptet har M. understreget Ordene Pavens forrige Navn og i Margen tilskrevet „Ja, see Wiseman“ samt overstreget stykket fra „Sammentreffet – udfinde“; derimod har han ikke angivet, hvorledes Forholdet skulde forklares, og en saadan Forklaring har jeg heller ikke kunnet finde i de af Kardinal Wisemans Skrifter, som findes i Christiania Universitetsbibliothek.]