veret bevilget. Den mangler derfor ogsaa Datum, thi man erfarer, at dette, der aldrig mangler i Regestbøgerne, altid maa have veret tilføjet umiddelbart efter at Resolutionen var falden, for at det Brev, som derefter udferdigedes, kunde dateres fra samme Dag, hvilket ufravigeligt iagttoges. Supplications-Uddragets Datum er saaledes ej den oprindelige Ansøgnings, men Bevilgningens, hvilket nøje maa erindres.
Undersøger man nu nærmere alle disse Rotuli og sammenholder dem med andre Brevskaber, saa seer man, at de fornemmeligt indgaves, naar vedkommende Hovedansøger enten selv var ved Curien eller havde Gesandter der. Saaledes findes en vidtløftig „Rotulus Regis Daciæ“ af 5te Marts 1364, da den danske Konge Valdemar Christopherssøn gjestede Pave Urbanus d. 5te i Avignon. Derforuden findes en Rotulus familiæ regis Daciæ (for Kongens Hoffolk og Tjenere) af 9de Marts s. A., og sidenefter et Tillæg „pro familia regis Daciæ“ af 12te, og tre andre af 7de, 22de og 25de Marts „pro Rege“.[1] En tidligere Rotulus fra Kong Valdemar, dog uden denne Overskrift, findes under 16de Septbr. 1355; da var han ikke selv ved Curien, men under den strax paafølgende 4de October findes en supplik fra „Petrus Laurentii, miles, Ambaciator regis Daciæ“, altsaa kan man med Vished vide, at hiin Rotulus fra Kongen selv har veret overbragt ved Ridder Peter Laurentssøn, hans Gesandt. Paa samme Maade kan man deraf, at en Rotulus af 8de Sept. 1347 fra Kong Magnus Erikssøn i Norge og Sverige umiddelbart efterfølges af en Ansøgning fra hans „Ambassiator“ Magnus Østeenssøn, vide, at Kongens egen Rotulus maa have veret overbragt ved denne, eller maaskee af flere, der dannede et heelt Gesandtskab, da der af 10de Sept. 1347 findes en Fælles-Ansøgning fra „Nuntii Regis Norvegiæ“. Slige Ansøgnings-Roller give derfor ofte vigtige Oplysninger om Kongers og Fyrsters Besøg ved eller Gesandtskaber til Curien, om deres omgivelser paa Reisen og overhoved om deres Yndest for eller Forbindelse med denne eller hiin af deres Undersaatter. De fleste Rotuli fra Biskoper,
- ↑ Blandt denne Familia (familia og familiares kaldtes altid, som endnu stedse ved Curien, det opvartende Personale og hele Tjenerskab) navnes saaledes „nobilis vir Everhardus Molteke, camerarius; Nicolaus Muus, magister coquinæ; Jacobus Olavi, consiliarius; Timo Galen, miles, marescallus; Johannes de Raynualdis, Baro, Dapifer (ɔ: Drotsete), Holgerus Gregorii, consiliarius; Christiernus Wendelbo, ligesaa, Gerkinus de Halle, Armiger, Cubicularius, Osnaburgensis diocesis. Overhoved er det paafaldende, hvor mange Tyskere Kongen havde i sin Tjeneste, thi i Ansøgningen nevnes langt flere tydske end danske.
