bestaar fordetmeste af Majuskler, afvexlende blaa og røde, stundom og grønne. Adressen til ethvert Brev, d. e. Navnet eller Titlen paa den eller dem, til hvilken eller hvilke det er skrevet, saaledes som det findes anført i den pavelige Begyndelseshilsen, findes, som det ovenfor (S. 462) er omtalt, sedvanligviis skreven med Rødt, for desto bedre at falde i Øjnene, og danner saaledes Brevets Rubrik eller Overskrift. I den Tid, da slige farvede Initialer og Rubriker brugtes, var det almindeligviis Skik, ikke at nedskrive dem strax, naar man kom til det Sted, hvor de skulde staa, men at satte Rum aabent til dem for senere at tilføje dem, deels fordi ikke alle Skrivere besad den dertil fornødne kalligraphiske Ferdighed, og Arbeidet derfor maatte udføres af en Anden; deels og fordi det var Skriveren ubekvemt, ved hver ny Initial eller Rubrik at skifte Pen, for at skrive med en anden Farve; han foretrak derfor, om han end selv tilføjede dem, at vente dermed, til han kunde gjøre det af under eet. Men for da at han selv, eller den, der skulde tilføje dem, kunde vide, hvad der skulde staa, tilføjede han gjerne allerede under Textskrivningen Initialierne paa sit Sted med ganske fine Bogstaver, saaledes at de maatte dekkes af den store farvede Bogstav, naar den tilsattes, og Rubrikerne skrev han ligeledes med meget fine sorte Bogstaver ud for den dertil levnede Plads, saa langt ud i Margen som muligt, ofte langsmed denne, saa at de saa lidet som muligt kunde falde i Øjnene, eller endog ved Indbindingen blive bortskaarne. Det samme er ogsaa skeet i Pergamentsregesterne, i mange findes endnu de sorte Vejledninger for Rubrikerne i Margen, i mange ere de ganske eller halvt bortskaarne. Det forstaar sig, at da disse sorte Vejledninger ere skrevne af Registrator selv, de røde Overskrifter derimod ofte af andre,[1] og saaledes kun paa anden Haand stamme fra Originalen, ere hine, hvor de findes, at foretrekke for disse, der ej sjelden indeholde Fejl, som ikke findes i hine.[2] Undertiden mangle Rubriker, skjønt Rum er levnet til
- ↑ Dette er f. Ex. Tilfeldet med en Deel af Regesten for Innocentius d. 4des 8de Aar (see ovenfor S. 450), hvor Notitsen fol. 112 underretter os om, at Bogens første Part var skreven af Johannes Lardati, den anden Part, 42 Blade, af Martinus de Stans, men at denne havde tilføjet Rubrikerne i den første Part og muligviis og i den anden.
- ↑ See f. Ex. Dipl. Norv. I. No. [45], trykt efter en Afskrift af Brevet No. 219 i Regesten for Innocentius d. 4des 8de Aar, til tre norske Geistlige, af hvilke den første er Abbeden i Tautra eller Tuterø (Tautrensis). I Rubriken over Brevet staar dog, som ogsaa i Dipl. Norv. bemerket, Traiectensis, hvilket er
