dem, man har altsaa ikke her overkommet at tilføje dem. Dette er navnlig Tilfeldet med mange Aargange af Secretæ, dog ogsaa med flere af Communes, saaledes den for Clemens d. 5tes første Aar, der overhoved berer Skjødesløshedens Præg og saaledes tydeligt nok vidner om den Forvirring, der maa have fundet Sted strax efter hans Tiltredelse, da han næsten holdtes som Fange af den franske Konge. – Foruden de hist og her forekommende udsmykkede Initialer findes ingen egentlige Ornamenter eller virkelige Randtegninger i andre end den allerførste, nemlig for Innocentius d. 3dies 1ste Aar. Her findes ikke faa heel phantastiske Tegninger, udførte med Blaat og Rødt i den nedre Marg, som er temmelig bred. De valgte Sujetter have intet Hensyn til Texten, men ere stundom merkelige nok, idet de stundom gjøre Geistligheden selv til skive for allehaande humoristiske Indfald, hvilket netop i en Copibog, indeholdende denne strenge Paves Breve og ført saaatsige under hans Øjne, er paafaldende. Maaskee har han og af denne Grund udtrykkelig forbudt, herefter overhoved at tilføje Randtegninger. Jeg meddeler nedenfor S. 483 et Facsimile af et Par af de merkeligste, der tillige ikke savne en vis Raskhed i Tegningen. –
De eldre Regestbøger ere stundom samtidigt folierede, stundom ikke, derimod har sedvanligviis hvert Brev i Margen sit Løbenummer, ligeledes samtidigt tilføjet. Naar man citerer Breve af dem, behøver man saaledes kun at nevne Aargang (f. Ex. Regesta Innocentii IVti Ann. eller Lib. N. N.) samt Brevnummer (Ep. 20, e. a. d.); ofte tilføjes dog ogsaa Foliet. Senere begynde stundom Løbenummer at mangle, medens Folium er tilføjet. I de Regester, hvor Brevene ere sorterede, have gjerne
urigtigt, da Traiectum betyder Utrecht i Holland. Men i den med sort skrevne Vejledning, der endnu findes i Margen, staar ej „traiectensi“, men trautten d. e. „Trautensi“, hvilket Rubricator, Martin de Stans, der her udfyldte de af Joh. Lardati levnede Rum, har læst som „Traiectensi, der forekom ham mere bekjendt. „Trautensi“ er vel heller ikke rigtigt, men slige Omsetninger forekomme ej sjeldent, hvor nordiske, tydske eller engelske Navne skulde skrives af de pavelige Scriptorer. Strax nedenfor, ved Brevet No. 225 [Dipl. Norv. VI, No. 23] har Joh. Lardati i Marginalnoten skrevet „Aslosien“ (f. Aslosien ɔ: Asloiensi), men i Rubriken har Martin de stans skrevet Alfosien. I Brevet No. 589 for Nicolaus d. 4des 4de Aar staar i Rubriken, hvad der visselig ved første Øjekast seer ud som „Bardoni Serglow“, idetmindste har den Afskriver læst det saaledes, efter hvis Copi Brevet er trykt i Dipl. Norv. III. 31; men i Marginalnotitsen staar tydeligt „Bardoni Sergson“, og dette er det rette, da Personen er den bekjendte Canonicus Baard Serkssøn», siden kongelig Cantsler.
