Sognekald, Capellanier og Vicariater, hvad enten deres Besettelse i Regelen tilkom Biskoperne eller skulde skee ved Valg, og ikke nok med at han ved hver Vacance saaledes ved et magtsprog indsatte hvem han fandt for godt, ofte sendende Biskop, Capitel eller Menighed vildfremmede Udlendinger paa Halsen, som de aldrig før havde hørt tale om, og som ej kunde Landets Sprog, overdrog han som oftest endnu i Besidderens Levetid Successionen eller Exspectancen til en anden, ja heelt ofte bortgav han Exspectance, ej paa et bestemt navngivet Beneficium, men kun i almindelige Udtryk paa „det første herefter ledigblivende Beneficium ved en vis Kirke af saa og saa stor Indtægt“; ligeledes tillodes Cumulation af Beneficier og Oppebergelse af Indtægterne uden at residere paa Stedet (jus fructuum percipiendorum in absentia).[1] Ved alt dette opnaaedes vel, idetmindste for
- ↑ Ved Bortgivelse af Beneficier ved Provision heed det altid om et bestemt ledigblevet Beneficium, allerede i Provisionsbreve af Johannes d. 22de: „de quo (quibus) nullus prater nos disponere potest, pro eo quod nos dudum ante vacationem huiusmodi omnes canonicatus et præbendas ac dignitates, personatus et officia ceteraque beneficia ecclesiestica cum cura vel sine cura tunc apud sedem apostolicam vacantia et in antea vacatura collationi et dispositioni nostræ specialiter reservantes, decrevimus extunc irritum et inane, si secus“ &c. I Exspectancebreve paa endnu ikke ledige Beneficier indankedes den samme Talemaade om Reservationen noget tidligere, og det øvrige forandredes noget efter Sagene Beskaffenhed; i Provisionsbrevet indførtes derhos strax efter Collations- eller Reservations-Tiraden den saakaldte Inhibition, nemlig Forbud mod, at Biskop, Capitel eller hvilken anden Autoritet, hvem Besettelsen af Embedet egentlig tilkommer, befatte sig dermed: districtius inhibentes venerabili fratri nostro N. N. episcopo et dilectis filiis capitulo N. N., ac iiii vel illis, ad quem vel quos in dicta ecclesie præbendarum collatio provisio seu præsentatio, vel quævis alia dispositio pertinet communiter vel divisim, ne de huiusmodi præbenda interim, etiam ante acceptationem huiusmodi, nisi postquam eis constiterit, quod tu vel procurator tuus (prædictus) illam nolueritis acceptare, disponere quoquomodo præsumant, ac decernentes exnunc irritum et inane si secus“ o. s. v. – Herefter følger altid umiddelbart de saakaldte Non obstantes, nemlig en Opregning af alle de ellers gjeldende Regler eller Bestemmelser, der egentlig gjorde Forføjningen umulig, men nu ej skulle vere til nogen Hinder, fordetmeste saa lydende: Non obstantibus de certo canonicorum numero et quibuslibet aliis eiusdem ecclesiæ statutis et consuetudinibus contrariis, juramento, confirmatione apostolica vel quacumque firmitate alia roboratis, aut si aliqui apostolica vel alia quavis auctoritate in eadem ecclesia in canonicos sint recepti vel ut recipiantur insistant, seu si super provisionibus sibi faciendis de canonicatibus et præbendis vel aliis beneficiis ecclesiasticis in eadem ecclesia speciales, aut in illis partibus generales dictæ sedis vel legatorum ejus literas impetrarint, etiam si per eas ed inhibitionem, reservationem et decretum vel alias quomodolibet sit processum, quibus omnibus præterquam auctoritate nostra in ecclesia ipsa receptis et præbendes exspectantibus in eadem in huiusmodi
