nogen Tid, at Erkebiskoperne og Biskoperne følte sig mere afhængige af curien end hidtil, og dennes Indvirkning mere umiddelbart sporedes, men det skadede den dog i Længden mere, end det gavnede, da det Lykkesøgeri og Intriguevæsen, hvortil det nye System nødvendigviis maatte give Anledning undergrov Geistlighedens og Curiens Anseelse i det hele taget, medens den hyppige Indtrængen af Udlændinger, ofte heel uverdige Subjecter, i høje geistlige Embeder satte ondt Blod og vakte opposition blandt Landets egne Børn, hvorsomhelst dette Uvæsen blev drevet i større Stiil; Misfornøjelsen, som saaledes opstod, bidrog igjen betydeligt til at fremkalde Schismaet, idet de, som følte sig altfor meget brøstholdne ved den ene af tvende Modpaver, sluttede sig til den anden; men schismet bidrog omvendt betydeligt til at forhøie Ondet, idet nu somoftest begge Modpaver netop kappedes om ved de hensynsløseste
assecutione præbendæ te volumus anteferri (dette er den saakaldte „clausula anteferri“), sed nullum per hoc eis quoad aliorum præbendarum et beneficiorum assecutionem præjudicium generari; seu si prædictis Episcopo et capitulo vel quibusvis aliis communiter vel divisim ab eadem sede indultum existat, quod ad receptionem vel provisionem (stundom promotionem) alicuius minime teneantur et ad id compelli non possint, quodque de canonicatibus et præbendis eiusdem ecclesiæ vel aliis beneficiis ecclesiasticis ad eorum collationem, provisionem seu præsentationem vel quamvis aliam dispositionem conjunctim vel separatim seu tantibus nulli valeat provideri per literas apostolicas non facientes plenam et expressam ac de verbo ad verbum de indulto huiusmodi mentionem, et qualibet alia dictæ sedis indulgentia generali vel speciali, cuiuscumque tenoris existat, per quam præsentibus non expressam vel totaliter non insertam effectus huiuismodi gratiæ impedici valeat quamodolibet vel differi, et de qua cuiusque toto tenore habenda sit in nostris literis mentio specialis, aut si præsens non fueris ad præstandum de observandis statutis et consuetudinibus eiusdem ecclesiæ solitam juramentum, dummodo in absentia tua per procuratorem idoneum, et cum ad ecclesiam ipsam accesseris, corporaliter illud præstes; seu quod in ecclesia N. N. … beneficium (eller in N. N. dioecesi curatam ecclesiam de N. N. eller vicariam o. s. v.) nosceris obtinere (eller ogsaa med andre Forandringer i dette Punkt, efter Beskaffenheden af det eller de geistlige Embedets han forhen har, hvorefter der dog oftest følger en Forpligtelse til at give Slip paa eet eller flere, naar han er kommen i Besiddelse af det, hvorom Brevet handler). Ved højere Prælaturer, som Decanater o. s. v., nevnes der ogsaa sedvanligviis blandt Nonobstanterne, at man ellers kun plejede at ascendere til slig Verdighed ved Valg eller Option. – Denne store Mængde af Nonobstanter viser allerbedst, hvor uvelkomne slige Provisioner maatte vere for Biskop og Capitel, og man maa i højeste Grad forbauses over, at hele den her anførte Opregning har kunnet blive en af de hyppigst anvendte Formularer, medens den dog egentlig kun en og anden sjelden Gang burde have veret bragt i Anvendelse.
