gelsesviis nævnt g, men ingen Vægt lagt derpaa. Min Anskuelse kan ikke rokkes ved af M. at henregnes blandt „forfærdelige Fejltagelser“, ligesom jeg heller ikke finder mig overtydet om at have feilet i at ansee fylla for en assimileret Form for fylja fordi M. erklærer full for Roden; jeg anseer ful for Rod til det ene som til det andet, i Lighed med sanskr. pûr, at være fuld, hvoraf saavel pûrajati, han fylder, som Adj. eller Part. pûrta, fuld.
Det forholder sig med Etymologen som med Chemikeren Ligesom denne kalder de Stoffe, han ikke formaaer at analysere, Grundstoffe, saaledes kalder hiin de Ord, han ei formaaer at analysere, Rodord; men begge Benævnelser ere relative til Videnskabens Standpunct Naar et Legeme, som har været anseet for et Grundstof, ved entagne Forsøg lader sig opløse i Bestanddele, ophører det at kaldes Grundstof, og den Chemiken som vilde mod Analysens Rigtighed anføre som Grund, at det som Grundstof ei lader sig analysere, vilde ikke betragtes som den der forebygger Ulempe for Videnskaben —— see Kritikken S. 378 — men snarere som den, der volder Ulempe. Her indskrænker hans Ret sig til at prøve Analysen; hans Magtsprog gjælder intet. I lignende Stilling er Etymologen med Hensyn til Analysen af Ord, som han har anseet for Rodord. Man maae nemlig nøie skjelne mellem Videnskab og Videnskabsmand. Denne kan nemlig ofte føle Ulempe ved Fremsættelsen af nye Anskuelser, som han ikke har Lyst eller formedelst mangehaande Forretninger ikke har Tid til nærmere at undersøge, men den er ikke derfor til Ulempe for Videnskaben.
Den „alvorlige Protest“, som han S. 378 indlægger, kan jeg derfor møde med en ligesaa alvorlig Protest mod Efterretteligheden af hans Kritik; den minder kun om de mange Protester, som i sin Tid indlagdes mod Bopp, da han for over 30 Aar siden optraadte med sine paa Sanskritsproget grundede Forslag til forandrede Anskuelser i de classiske Sprogs Behandling; han ændsede ikke Protesterne, men, vis i sin Sag, arbeidede han stedse videre, og har forlængst kuldkastet mangen sekelgammel Læresætning og lært Grammatikerne at bygge paa en dybere og sikkrere Grundvold Den germ. Sprogforskning kan heller ikke undgaae Virkningen af Sanskritsprogets Lys. Uagtet den lærde J. Grimm’s store alm. anerkjendte Fortjenester af de germaniske Sprogs Behandling, har dog Bopp og Pott paavist mange Misgreb af ham, men af saadan Beskaffenhed, at
