at see Tydsk eller Engelsk skrevet med dansk Lydbetegning! Og man sammenligne blot et eller flere Ord, skrevne efter den normale oldnorske Orthographi, med det samme efter den danske Lydbetegning, og man vil strax føle Forskjellen. F. Ex. Ek kem frá skógi, med dansk Lydbetegning: Æk kjæm fraa Skoogje.
Men nu er det saa uheldigt, at den organiske norske Lydbetegning, siden Nationalsproget for henved halvfjerdehundrede Aar siden ophørte at være Skriftsprog, er forsvunden af det egentlige Folks Bevidsthed, uden at det danske Skriftsprog, som ignorerede Nationalsproget, har kunnet sætte noget ligesaa passende i Stedet. For Hallager og Forf.s øvrige Forgængere der ikke gjorde Fordring paa at fremstille Ord og Talemaader af vort Folkesprog anderledes end som blotte Curiositeter, kunde det være ligegyldigt, ja det passede endog bedst med deres Betragtningsmaade af Forholdene, hvis hine Ord og Talemaader, iførte Skriftsprogets Dragt, optraadte med samme komiske Naivetet som Fjeldbonden i den forfinede Hovedstads-Salon.
Men naar nu ogsaa Forfatteren, der har en langt anden alvorligere Hensigt med sin Bearbejdelse af Folkesproget, bringer de uheldige Omstændigheder et saadant Offer, da kunde man maaskee endnu være berettiget til at kalde det en halv Forholdsregel. Thi foruden at Grammatiken og Ordbogen neppe, som Forf. synes at antage, vil finde sit egentlige Publikum hos Almuesmanden, — der sjelden interesserer sig for Grammatik og Lexikon, — men næsten udelukkende blandt de mere dannede Klasser, saa vil man derhos ogsaa gjøre den Erfaring, at intet Skrift i Nationalsproget, hvor den danske Lydbetegning er lagt til Grunden, nogensinde — man bestræbe sig saameget man vil for at følge et conseqvent System — vil undgaa hiint Plumphedens Præg, der gjør Indholdet selv, naar det træder udenfor Visernes og andre lignende Morskabssagers Sphære, plat og usmageligt endog for Almuesmanden, der her følger en saare rigtig naturlig Takt. Saaledes saa man Færøingerne for endeel Aar siden slaa Vrag paa den i deres egen Dialekt forfattede, men med dansk Lydbetegning skrevne, Bibeloversættelse, uagtet de meget vel kunde trænge til en saadan, da Dansken vel endog er mindre forstaaelig for dem, end for vore Fjeldfolk; men dette Slags Færøisk, som blev budet dem, var ogsaa det væmmeligste Tøj, man kunde see for sine Øjne, og det er først i de seneste Aar, at den færøiske Mundart har faaet en ordentlig Behandling
