blot Følge af deres øvrige Magt, eller en lovbestemt Forretning, er ei let at afgjøre, men tillige unødvendigt, thi om det Sidste ei havde været Tilfældet, vilde det Første dog have fundet Sted. Deres Embede faldt her sammen med Lagmændenes i Sverige, om hvis der siges i Olaf den Helliges Saga C. 76: „yfir hverjum lögum er lögmaðr, ok ræðr hann mestu við bœndr, því at þat skulu lög vera, er hann ræðr upp at kveða; en ef konungr eða jarl eðr byskupar fara yfir landit ok eigu þing við bœndr, þá svarar lögmaðr af hendi bónda, en þeir fylgja honum allir svá, at varla þora ofreflismenn at koma á alþingi þeirra ef eigi lofa bœndr ok lögmaðr“. Hvorledes dette iverksattes, viser tilfulde Thorgnyrs kraftige Tale paa Uppsalething. Lagmændene i Sverige havde ogsaa det tilfælles med Lendermændene i Norge, at de udøvede et Slags Politimyndighed, idetmindste synes det saa af hvad der i Lagmandslisten bag efter Vestgöteloven fortælles om Karle af Edzvær: „han spurðþi æptir þem mannum spaklikæ, ær læghæ spiæl görðo i landi waru; han ræfsti hmarium æptir sinni giærð, oc lanð sith fore ondom mannum frælsæðhi han oc vdömum – – ok þy war han saghðær kuæmilikæ faðþir at fostærlanði“. Disse Overeensstemmelser gjøre det ei usandsynligt, at Lendermændene i de ældre Tider ogsaa, ligesom de svenske Lagmænd, havde det Hverv at erindre og opbevare Lovene, samt i Tvivls Tilfælde paa Thingene oplyse de udnævnte Dommere om hvad der var Lov. Dette er saamegetmere sandsynligt, som Lagmands-Embedet først oprettedes i Slutningen af Borgerkrigene, sandsynligviis i Haakon Haakonssøns første Regjeringsaar.[1] Vel nævnes i Sagaerne „lögmenn“ et Par Steder før den Tid, eet Sted i Egils Saga,[2] og siden i Forhandlingerne ved Sigurd Ranessøns Proces, ligesom og en Sigurðr lögmaðr á Þúfu forekommer i Sverressaga; men det fremlyser temmelig klart, især af de omtalte Procesforhandlinger, at „lögmaðr“ dengang brugtes i Betydning af „lovkyndig Mand“, hvis Autoritet (et Slags responsa prudentum) ofte kunde gjøre Udslaget i en tvivlsom Retssag, uden at de derfor havde noget særegent Embede. I Lovene nævnes aldeles ikke
- ↑ [Munch har senere paavist, at Lagmandsembedet blev oprettet af Kong Sverre i Aarene 1184–88 (N. F. Hist. III. 190). Den nedenfor omtalte Intimation til Frostathingsloven „efter den første og foran den anden Lacune“, Cap. 14–25, antog han forfattet af Kong Sverre selv (se Rettelser til 4de Del, 2det Bind)].
- ↑ Nemlig Cap. 57, i Egils høitidelige Protest. „Því skirskota ek undir þik, Arinbjörn, ok þik, Þórðr, ok alla þá menn er nú megu orð mín heyra, lenda menn ok lögmenn ok alle alþýðu, at“ o. s. v.
