Denne siden er ikke korrekturlest
nedad fra Konge ligetil Frigiven, og en Lendermand, der havde gjort ulovligt Indgreb i sine Medborgeres Rettigheder, straffedes analogt med Kongen i dette Tilfælde. Kort at sige: Landets Bestyrelse var paa en Maade fordeelt imellem Konge, Jarl og Lendermand, af hvilke ingen repræsenterede den anden; Syssel- og Aarmændene vare derimod, som saadanne, kuns Repræsentanter for Kongemagten.[1] Lendermanden var Politi-
- ↑ „Ef hauldr særer mann, þá er hann secr baugum 6 við konung; en ef árborenn maðr særer mann, hann scal bæta 4 baugum; – – recs þegn – baugum 3, – leysingi – baugum 2, – lendr maðr – baugum 12, – jarl – baugum 24. – konungr – scal bæta 48 baugum – oc bæta öllum lögunautum –“. Fr. L. IV. 53 [N. g. L. I. 173]. –. „Engi maðr scal atför at öðrum gera, hvárki konungr ne annarr maðr: en ef konungr gerer, þá scal ör scera ok fara láta fylki öll innan ok fara at honum ok drepa hann ef taca má“. Fr. L. IV. 50. Det samme siges i C. 51 om Jarlen, kun at blot 4 Fylker skulle opbydes, og i C. 52 om Lendermanden, med den Forskjel, et 2 Fylker skulle opbydes. Et lignende Tilfælde omtales i den ældre Gul. L. Cap. 141 [N. g. L. I. 57]: „nu tecr lendr maðr æða ármaðr bu boanda upp utalt æða udœmt, þa scal hann fœra þat aptr oc leggia a 90 marca“. Her sigtes blot til Erstatningspligten, og Lendermand og Aarmand ere derfor regnede under Eet. Straffen er ikke omtalt. Bestemmelserne for Saarbøder ere i Gulethingsloven mindre udførlige: „Nú ef leysingi særer mann, þa scal hann baugi bœta – en sunr hans 2 baugum, en bonde 3 baugum oðalborenn maðr 6 baugum, lendr maðr oc stallare 12 baugum; en jarl 24 en konongr 48“. [N. g. L. I. 67]. I Fr. L. X. 34 heder det: „haulldr skal taca at fullrétti sínu mercr 3; nu scal þriðiungi vaxa upp frá haulldi réttr hvers manns, ok svá þverra annan veg frá haulldi at þriðiungi“. [N. g. L. I. 225]. I Gul L. Cap. 200 [N. g. L I. 7l]: „Nu a leysingí a ser 6 aura at einorðom rette, en sunr hans morc at einorðum rette, boande 12 aura – haulldmaðr 3 nærer – lendr maðr oc stallare 6 mercr – Jarl oc Biscop 12 mercr“. – Om Landnam heder det i Fr. L. XIII. 15: „At landnámi scal haulldr taca 6 aura, lendir menn 9 – byskop 2 mercr oc iarl 2 mercr – konungr 3 mercr, ercibyskop 20 aura, ábóti 12 aura ok svá abbadís, en árborinn maðr 4 aura, recsþegn 3 aura, leysingia sunr 2 aura, leysingi 4 ertogar“. I Gul. L. Cap. 91 [N. g. L. I. 44]: „nu a leysingi at landname – – – eyri, en sun hans eyri, boande halvan annan eyri, haulldmaðr 3 aura, lendr maðr 6 aura, jarl 12 aura, konongr 3 mercr“. Lendermændene havde efter den ældste Borgerthings-Kristenret og den ældre Eidsiva-Kristenret et eget Begrevelsessted. Naar en Aarmand blev dræbt, heldtes han kun med 15 Mk. til Kongen, hvis det ei var i Kirke, Thing eller Gjestebud, hvilket straffedes med Utlægd. (Fr. L. IV. 57. Gul. L. 170). – I Frostethingsloven staaer her: „enn öllum öðrum stöðum þá scal han taca hálfu minna rétt en haulldr“. Det vil bemerkes af Ovenstaaende, at Kongens Bøder tilfaldt Lagunauterne ɔ: Lagthingets Mænd eller alle Bønderne: det samme siges om Aarmenden (Fr. L. X. 33): „Eigi scal ármaðr taca fyrir búanda ertog eða ertog meira, en ef hann tecr, fari sá til er hann hefir af tecit oc beiði ármann fíár síns; en ef hann lætr eigi laust, þá stemni honum heim til þingstemnu oc þing síðan. En ef hann vill eigi afláta, þá æsti hann bœndr atfarar at taca af honum fé hins, oc leggi á 3 mercr, en þat fé
