især da fælles Interesse altid maatte forene flere Lendermænd; og derfor er det i Hirdskraa kun tilladt dem, at holde denne Skare.
Heri bestode saaledes Lendermændenes tydeligst bestemte Functioner; det forstaaer sig af sig selv, at de i Krig vare Befalingsmænd, idetmindste over deres egne Skarer,[1] og Skibsstyrere;[2] efter Hirdskraa dannede de og tilligemed Hertugen og Jarlerne Kongens Raad,[3] og vare, naar de opholdt sig ved Hoffet, Hirdstjorer eller de fornemste Hofembedsmænd;[4] men tillige paalaae dem og andre Pligter, hvoraf enkelte i Lovene ere yderst dunkelt fremsatte. Det er nemlig ikke let at vide, enten de paaligge Lendermændene, eller Ombudsmændene. Efter den ældre Gulethingslov skulde Lagrettesmændene udnævnes af „Lendermændene eller Aarmændene eller Sysselmændene“; efter Frostethingsloven af „Aarmændene“.[5] Efter Egils Saga havde Arinbjørn Herser og Thord af Aurland Ret til at vælge Lagrettesmænd til Gulething:[6] altsaa maa dette Valg enten have foregaaet under fælles Raadslagning af disse Embedsmænd, eller
- ↑ Dette blev idetmindste udtrykkelig bestemt ved Magnus Lagabøters Retterbod [N. g. L. II. 446]: Ef almennilegar regningar eru, þa skulu huskarlar með þæim lendum manne fara sem þæir eru a hændi bundner, ef þæir fara; nema konongr skipi annan veg.
- ↑ Efter bl. L. Landslov, Ldvb. C. 8, udnævntes Skibsstyreren af Kongen eller hans Ombudsmand. Men at altid fornemme Personer, som Lendermænd eller Sysselmænd, have været Skibsstyrere, sees af Kongesagaerne, og desuden staaer det udtrykkeligt i ovenciterede Cap., at kun den Styremand, der „eigi hefir aðr lén eða veitzlu af konungi“, skal have Løn; rimeligviis tog man da ingen lønnede Styremænd, naar der ikke behøvedes flere end dem, der havde Len eller veitsle: disse vare følgelig selvskrevne Styremænd. Styremændene opnævnte efter Loven Skibsfolkene, dog havde efter Magnus Lagabøters Retterbod til Hirdskraa ingen Sysselmand som Styremand Ret til at udnævne nogen Lendermands Huuskarl, uden efter Kongens specielle Tilladelse – Nødsfald undtagne.
- ↑ „Þæir skulu vera nest hertuga ok jarllum hinir hæstu ok mestu konengs ráðgiafar ok svá et sama innan hirðar, um oll stórmæli“. Hirdskr. cap. 19 [N. g. L. II. 407].
- ↑ Om Skutilsvendene heder det: „Þæír hæita med rettu hirðstiorar með lendum monnum ok stallarom ok merkismanni“. Hirdskr. Cap. 24. [N. g. L. II. 412].
- ↑ „Sa scal fara er lender menn nemna til æða ármenn æða syslumenn“ – Ældre Gul. L. [Cap. 3, N g. L. I. 5]. – „Ármenn scolo nefna í lögrétto svá marga sem mælt er or fylki hverio. Fr. L. I. 2 [N. g. L. I. 127].
- ↑ „Þær þrennar tylftir manna skyldu þar dæma um mál öll. Arinbjörn réð,hverir dómendr váru or Firðafylki, en Þórðr af Aurlandi, hverir or Sygnafylki váru“. – Eg. Saga C. 57.
