Paa denne Maade repræsenteredes Kongens Person, og
efterat det nu er viist, hvad Ombudsmændenes Pligter var, vil
Lendermændenes Magt, Myndighed og pligter lettere indsees.
Med Oppebørslerne havde de efter det Foranførte næppe noget
at bestille: det var Ombudsmændenes Sag, og ikke engang efter
Harald Haarfagres Indretning, hvorved Jarlerne, imod at beholde
en Trediedeel, skulde hæve de kongelige Indtægter, seer man
Herserne, som de der kaldes, beordrede til saadanne Forretninger,
eller lønnede med uvisse Indtægter; de fik dengang 20
Marks Indtægt; efter Hirdskraa havde Lendermændene 15 Mark
eller mere; rimeligviis ere deres Indtægter ved hiin Forandring
i de kongelige Indkomster nedsatte. Disse Indtægter fik de
ikke, som tydelig kan sees, i rede Penge, men saaledes, at
Kongen gav dem een eller flere af sine Gaarde, beregnede til
at kaste saameget af sig, til fri Brug, Bygsling og Landskylds-Oppebørsel.
De fik altsaa hvad der kaldtes 15 Markabol; ikke
ubetydelige Landeiendomme, da 1 Markebol svarer omtrent til
det nuværende 1 Skpd. Tunge. Nu synes det vel af enkelte
Steder, som om Lendermændene ogsaa lønnedes med andre
kongelige Rettigheder, fornemmelig Sagefald, eftersom der fortælles,
at Erling Skjalgssøn, der blot var Lendermand, havde
af Olaf Tryggvessøn faaet Halvparten af alle Kongens Indtægter
(hálfar konúngstekjur), og at det udtrykkelig forbydes Lendermændene
i Hirdskraa at tilegne sig de Eiendomme, der ved
Udaadsverk, Utlegdarsager eller Al-Eiemaal (Boeslodsager) faldt
under Kongen, hvis de havde Syssel; thi deraf synes at følge,
deels at deres Indtægter kunde bestemmes ved en Deling af
de kongelige, deels at mindre sagefald kunde tilfalde dem.
Men hvad det Første angaaer, da heder det udtrykkelig, at
Erling fik sin veitsle paa samme Vilkaar, som forhen Harald
Haarfagres Sønner, altsaa med mere end Jarleret, ligesom det
og af Forhandlingerne ved hans Giftermaal sees, at der skede
en Undtagelse med ham, og at han kun i Navnet ei blev gjort
kommen inddeelt i bestemte Sysseler, noget som og ordets Bemerkelse (Sýsla, Ombud, Fuldmagt) antyder; thi naar det heder: „konungr fekk honom sýslu i Þelamörk“, siges hermed egentlig kun, at Kongen meddeelte ham sin Fuldmagt i Landskabet; de Grændser, inden hvilke han kunde udøve den, behøvede ei at være en Gang for alle bestemt. Sysselmændenes Pligter fremlyse tydeligst af Formularen til det Brev, de efter Hirdskraa maatte udstede. Heraf seer man især, at de vare Oppebørselsbetjente. De indbetalte igjen deres Oppebørseler til Fehirderne, hvoraf der vare flere i Landet, og igjen synes at have staaet under en Overfehirder.
