og afgive disse Indtægter sees Kongerne fra de ældste Tider at have brugt Ombudsmænd (umboðsmenn eller erendrekar), og disse kaldes da oftest Aarmænd eller Sysselmænd. Da de sidste ei nævnes i de ældre Love, kunde man antage, at de ei fandtes i de fjærneste Tider; imidlertid gives der dog enkelte Data, som umiskjendelig bevise deres Tilværelse. Existerede de nu paa samme Tid som Aarmændene, maa deres Embede have været noget forskjelligt fra disses; og rimeligst bliver det, naar man seer hen til Etymologien og til den Foragt, man bar for Aarmændene, at disse mere vare Kongens Gaardsfogder, altsaa paa en Maade hans Avlskarle,[1] men at Sysselmændene intet have haft med en saa underordnet Bestilling at gjøre. Men da man dog seer, at Aarmændene tillige oppebare Kongernes øvrige Indtægter og instituerede alle Søgsmaal paa hans Vegne, kort at sige vare Øvrighedspersoner, og at det Samme tillige var Tilfældet med Sysselmændene, maa man enten antage, at disse havde større Districter og vare Aarmændenes Foresatte, eller ogsaa, hvad der er det Rimeligste, at der ei overalt vare Sysselmænd, og at, hvor de ei fandtes, Aarmændene udførte deres Forretninger; dette vinder end mere i Sandsynlighed, naar man betragter, hvorledes i Førstningen Sysselmændene næppe nævnes, at de siden forekomme hyppigere, og at de tilsidst næsten synes at have fortrængt Aarmændene.[2]
- ↑ I Ol. Hell. S. C. 128 siger Thorer Hund til Asbjörn Selsbane, da denne skulde blive Kongens Aarmand: „Þessi för er bæði þín skömm ok frænda þinna, ef þat skal framgengt verða, at þú gerist konungs þræll“. I den ældre Gul. L. [Cap. 198, N. g. L. I. 70], hvor Herrens Ret til Bøder for Injurier, tilføiede hans Trælle, omtales, heder det: „at ármannz rette skal bæta, ef maðr ofundar mán konongs, þat er firi buí hans vinnr“. I de svenske og danske Love bruges „brytí“ omtrent i samme Bemerkelse, og Brytjen var dog efter de norske Love en Træl. Ogsaa Bisperne havde sine Aarmænd, og imellem dem og deres fornemmere Ombudsmænd, Provsterne, har ventelig været samme Forskjel, som imellem de kongelige Aarmænd og Sysselmændene.
- ↑ Sysselmændene omtales i Olaf den Helliges Saga i Anledning af Erling Skjalgssøns formeentligo Usurpationer: „lítit fékk jarl af sakeyri, þvíat ekkí hellduz þar sýslumennirnir; kunde man nu end antage, at en senere Indretning her er overført paa en ældre Tid, bevise dog Thorkel Thurrafrosts Hændelser i Færeyinga Saga, at der vare Sysselmænd paa Oplandene og i Throndhjem, og at disse ei vare saa lidet anseede som Aarmændene, ellers havde Thorkel vist ei taget derimod. Det synes dog, som at Kongerne paa de Tider udnævnte en Sysselmand hist og her, nu og da, og at Landet ikke var fuld-
tyde det samme som „leíðángrsgjöld“ (da almenningr bruges synonymt med leiðángr), eller maaskee være analogt med „víseyrir“, en Afgift, der udenfor Sødistricterne synes at have traadt istedetfor Ledingsgjæld.
