ledes indrettedes næsten et Slags Feudal-System, og Snorres Yttring, at Jarlerne da fik større Magt end Kongerne fordum, er fuldkommen sand og indlysende. Som kongelige Indtægter nævnes her blot Sagefald og Landskyld;[1] det er ogsaa naturligt, at de kongelige Kostpenge da ei kunde regnes, da de maatte falde sammen med Landskylden. De øvrige Indtægter, som mere sjeldne, ere vel derfor her forbigaaede, hvor blot det Vigtigste af de nye Indretninger ere udhævede. Jarlerne og Herserne bleve nu virkelige Kronembedsmænd, og deres Magt blot en Yttring af Kongens egen; denne Tingenes Orden vilde have ledet til en Forfatning, lig den i de fleste andre europæiske Lande, hvis Haakon den Godes Gjengivelse af Odelen ei havde bragt Alt paa en anden Fod.[2] Imidlertid kan man heller ikke antage, at Alt nu blev som forhen: Kongemagten var bleven meget udvidet og havde siden Rigets Samling faaet noget andet at betyde, end førend dette skede; Regjeringens Fjærnelse fra de fleste af Landskaberne maatte altid gjøre flere Mellemled imellem Konge og Folk nødvendige, og det er egentlig først fra denne Tid, at man kan anstille nogen ordentlig Undersøgelse om Lendermændenes Værdighed, saamegetmere som Haakon først lagde Grunden til de Love, hvoraf vi endnu have Levninger tilbage.
Haakon Adelsteensfostre og hans Efterfølgere havde altsaa med Hensyn til deres forskjellige Indtægtsposter samme Rettigheder som Harald Haarfagres Forgængere. Foruden Landskylden og det Øvrige, deres Gaarde indbragte, Sagefald, forladt Arv og visse Dele af herreløse Ting kunde de hvert Aar opbyde idetmindste halv Leding, eller, som det vel oftest skede, oppebære Penge derfor;[3] ligeledes vare Bønderne pligtige til at skaffe
- ↑ Kopskatten burde dog have været nævnt, men maaskee har netop den saakaldte Landskyld, de forhen frie Bønder maatte udrede, været regnet hertil, thi der maa dog have været en stor Forskjel imellem de forhen frie Bønders og Kongens umiddelbare Leilændingers Stilling. Dette er saameget mere sandsynligt, som Haakon Adelsteensfostres Gjengivelse af odelen (Eftergivelse af Landskylden) og Ophævelse af Kopskatten ogsaa falder sammen.
- ↑ Forudsat nemlig, at Kong Haralds Indretninger virkelig kom ganske i Stand. Besynderligt er det idetmindste, at den Mængde Jarler, som maa have været under Harald, med eet forsvinder endog under Haakon Adelsteensfostre. Muligt ere hans fornemste Indretninger ophævede ved de nye Foranstaltninger, han traf ved sine Sønners Udnævnelse til Underkonger, eller de ere uddøde med hans Dattersønner og Svigersønner, der efter Bestemmelsen bleve Jarler.
- ↑ Dette Leiðángrsgjöld omtales saa ofte, at det her ei trænger til nærmere Beviis.
