derved forsvandt omsider saagodtsom den ældre Befolkning af underordnede Agerdyrkere. Befolkningens Klasser bleve tvende, Borgere i Byerne, af hvilke de rigeste vare Godsejere, og Trælle paa Landet. Disse Trælle antoge nu vel i Tidens Løb mere charakteren af ufrie eller livegne, dog bosatte, Jorddyrkere, men de havde dog ikke selv nogen Ejendom eller Interesse af at forbedre den Jord, de dyrkede, og derfor vidne ogsaa de ældre Forfattere, at de store Landgodser ødelagde Italien. Dette Uvæsen strakte sig efterhaanden ogsaa udenfor Italien. Navnligen var dette Tilfældet med den største Deel af Gallien, det nuværende Frankrige, hvor der vare store eller blomstrende Stæder, som bestyredes paa romersk Viis, og hvis rigeste Borgere ejede Landdistricterne, som dyrkedes af Livegne.
Naar de germaniske Barbarer, som man kaldte dem, nu brøde ind over et saaledes indrettet Land, saa kunde nok Ødelæggelsen være stor, og Byerne herjedes paa det voldsomste, men efter denne første plage bleve Forholdene ikke saameget forrykkede, som man i Almindelighed tænker sig. Det var Landdistricterne, som de germaniske Erobrere toge i Besiddelse, medens de ikke synderlig ændsede Byerne, hvor de romerske Provindsborgere fremdeles levede efter romersk Skik og romersk Ret. Trællene paa Landet bleve nu de germaniske Herrers Livegne, og deres Kaar bleve næppe slettere end forhen under de romerske Herrer; Byerne maatte vel erkjende de germaniske Kongers Overherredømme og betale dem Afgifter, men i deres Bestyrelse fik de i Grunden større Frihed, forsaavidt som de løsreves fra Kejserdømmet. Erobrerne vedligeholdt imellem sig selv den germaniske Ret, kun forsaavidt modificeret, som de nye Forholde gjorde det nødvendigt, da hver enkelt af Erobrerne her, som Ejer af en stor Landejendom med livegne Jorddyrkere, blev en Herre og Erobrerne selv tilsammen dannede en Herrestand, hvilken dog fremdeles udgjorde det egentlige Folk. Ligesom nu hos de gamle Grækere og Romere den egentlige Statsmyndighed tilhørte Byen, og de øvrige Indbyggere, der ikke vare enten Borgere eller Trælle, vare politisk Umyndige og hos Grækerne charakteristisk kaldes „de Omkringboende“, saaledes var Forholdet nu omvendt, thi statsmyndigheden udgik nu fra Landet, fra de Omkringboende, medens de romerske Byborgere vare politisk umyndige. Der var saaledes germanisk Ret paa Landet, hos Herrerne, romersk Ret i Byerne. Ligesom Meteorstenene synes at være løsrevne Stykker af Planeter, komne i urette Ba-
