Familien, den sidste paa Communen, hvori ogsaa Landbo-Principet hos hine, By-Principet hos disse er givet. Germanernes oprindelige Jurisdictions-Eenhed var Gauen eller Herredet, med en Høvding (Greve, Herser, Gode o. s. v.) i Spidsen; Romanernes Jurisdictions-Eenhed var Byen (civitas ɔ: Borgercommunen), med et republikansk Senat i Spidsen. Germanerne havde ikke Byer, men Landet var for dem Alt; Romanerne beherskede Landet fra Byerne af, og Landdistrictet var hos dem kun et Anhang til Byen. For Rom blev derfor, endog under dette Riges vidtløftigste Udstrækning, Byen Rom dog altid Hoved-Eenheden, hvortil alt andet henførtes. Det var den romerske Commune, som styrede det hele Erobringsrige, og kun ved at have større eller mindre Rettigheder i denne Commune var det en Indbygger af en Provinds muligt at erholde nogen politisk Betydning. Hvorsomhelst det romerske Herredømme naaede, bleve Landdistricterne anseede som Biting og stæderne som Hovedsagen. Stæderne dannede underordnede Communer efter romersk Mønster, disse Communers Medlemmer fik større eller mindre Andeel af den centrale Borgerret, og det hele romerske Rige kan saaledes siges at være en kunstig pyramide af Borgercommuner, for hvilke alle Staden selv i egentligste Forstand, nemlig Rom, dannede Toppunktet og al Borgerrets Udspring. Keiserværdighedens Indførelse bestod i, at enkelt Mand ved Militær-Herredømme erhvervede den største Indflydelse i Rom, derved var han ogsaa strax hele det øvrige Riges Herre. Centralisationen og Embeds-Hierarkiets Organisation er heri strax givet, men alt dog under Bibeholdelsen af communale Former.
Landdistricterne bleve i egentlig Forstand Byernes Ejendom, hvad enten de nu virkelig uddeeltes til fattige Borgere eller som Statsjorder benyttedes af de Rigere. De romerske Borgere kunde vel have sine Landgodser og i Regelen opholde sig paa Landet, men Byen var dog deres rette Værnething og egentlige Hjem. Her maatte Statsmanden være tilstede, naar han vilde vedligeholde sin politiske Indflydelse. Den store Opdyngen af Rigdomme i de mægtige romerske Familier, forbundne med et til en for os næsten utrolig Grad drevet Trælle-Væsen, saaledes at den romerske Rigmand maaskee kunde eje Tusinder af Trælle, bevirkede i Aarhundredernes Løb, at Landejendommene samledes sammen til faa, men uhyre store Godser, tilhørende romerske Stormænd, der lode dem dyrke ved sine Trælle;
