boernes indbyrdes Forhold og Slægtskab, idet de af samme Familier gjerne boede sammen i Nærheden af hinanden, hvorved Communer, Grender eller Grendskab fremkom, og af en Forening af disse igjen større Communer, af flere saadanne et Fylke eller et „Lehn“, og atter af saadanne (som i Norge) et Lagthing. Forf. mener, at Communerne i de ældste Tider holdt sammen, at der paa Grund af stedfundne Fornærmelser udspandt sig Fejder mellem dem, men at denne Tingenes Orden snart forandredes, da Folkeforsamlinger kom i Brug, hvor da Stridighederne forsøgtes udjævnede og en Slags Rets- og Doms-Behandling indførtes. En Slags Strafferet, som dog kun drejede sig om Bøder og Fredløshed, udviklede sig, Stevnemaal kom i Brug, og Regler for Varsel gaves, Folkeforsamlingen begyndte mere og mere at paatage sig at afgjøre Stridighederne, Regler for Beviset begyndte at danne sig, og Vidneførselen ordnedes; blandt Beviismidlerne nævner Forf. ogsaa Medsvorne-Eden, og endelig Ordalier eller Gudsdomme, samt Duel eller Tvekamp.
At det i det Væsentlige maa være gaaet saaledes til, som Forf. her fremstiller Sagen, vil jeg ikke egentlig benægte. Jeg troer imidlertid, at den Periode, hvori denne Udvikling fandt Sted, ligger saa langt bagenfor al germanisk Historie, at man ikke engang er berettiget til at tage den i Betragtning ved en Undersøgelse om bestemte Facta. Saa langt tilbage i Historien, som vi finde germaniske Nationer, finde vi ogsaa den dem særegne Thing- eller Møde-Indretning, Domsafsigelse og Lovens vedtagelse paa Thinge, privat Hevn eller Retsforfølgelse af Fornærmelser, og i Forbindelse dermed et til saagodtsom alle Forbrydelser udstrakt Bods-System. Dette maa man tage, som det er og som den germaniske Retsforfatnings Udgangspunkt. Undersøgelser om og Forsøg paa at fremstille, hvorledes det blev til, maae igjen henregnes til den forhen omtalt chonstruerende Historieskrivning og kunne ifølge Sagens Natur intet klækkeligt relevere. Dette af Forfatteren construerede Afsnit af den germaniske Rets-Urhistorie kunde saaledes maaskee bedst have været udeladt, især da det er et Spørgsmaal, om han endog har gjættet rigtigt. For Norges Vedkommende idetmindste skulde det næsten synes, som om den gamle Herreds- og Fylke-Indretning oprindelig er grundet paa en krigersk Organisation hos de besættende Folke-Afdelinger. Det maa ikke tabes af Sigte, at Ordet „Folk“, hvoraf baade „Fylke“ og „Fylking“ er dannet, oprindelig betyder „opstillet Krigshær“, og at „Herser“ (ɔ: Her-
