Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/585

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

germaniske Klasse, hvilken ogsaa vi tilhøre. En stor Afdeling af den indogermaniske Klasse – Germanerne nemlig – havde ligeledes etslags Patriarkalforfatning, der ligger til Grund for al sildigere germanisk Retsforfatning og adskiller sig i sit egentlige Væsen næppe mindre fra de sydeuropæiske eller, som man med et Fællesnavn kalder dem, thrakiske Nationers Indretninger, end Semiterne adskille sig fra de samme. Denne Forskjel mellem Germanernes og Sydeuropæernes Retsforfatning er Forfatteren, hvor han kommer til at omtale Folkevandringerne, inde paa at charakterisere, men han drager kun Adskillelsen mellem Romerrigets kunstige Despoti, saaledes som det ved Folkevandringens Begyndelse var beskaffent, og de indtrængende Germaners Høvdingdømmer. Man savner en bestemt Skildring af begge Retsforfatningers oprindelige Charakteer. Denne kunde man maaskee bestemme saaledes, at det constitutive Moment hos Germanerne var Familien, hos Sydeuropæerne Communen. Allerede heri ligger Nøglen til, at Germanerne grundlagde Monarkier, men Monarkier, indskrænkede ved de herskende Familiehoveders egen medraadende Myndighed, medens Sydeuropæerne dannede Republiker; ligeledes, at Germanerne, hyldende Familie-Principet, bleve i det Væsentlige en landboende Folkestamme, medens Sydeuropæerne, hyldende Commune-Principet, sluttede sig sammen i Byer. Det er derfor næppe engang rigtigt, naar Forfatteren siger, at overalt blandt de græske Stater, med Undtagelse af Sparta, en republikansk Forfatning allerede meget tidligt indførtes (S. 3). Efter den store Folkevandring, der i Grækenlands Historie danner Grændsen mellem den fabelagtige og den historiske Tid, Dorervandringen, udviklede der sig Republiker overalt, Sparta ikke undtagen, thi at de fornemste Øvrighedspersoner førte Titel af Konger og besade deres Embeder arveligt, forandrer ikke Statsforfatningens republikanske Charakteer.

Forfatteren fremstiller S. 6–8, hvorledes de af Selvtægten og Hevnspligten opstaaede indbyrdes Uroligheder og Fejder og den derved foranledigede Usikkerhed paakaldte Modforanstaltninger, saaledes at der snart udspandt sig en Retsbehandling af deslige Slags Stridigheder i de for fælles Nytte allerede tidligere existerende Folkeforsamlinger, hvilke vare mindre og større efter den sig snart udviklende Inddeling af Landene i større Districter og disse igjen i mindre Afdelinger; en Inddeling, der ikke saameget betingedes af locale Omstændigheder, som af Be-