markske Diplomer den samme Egenhed fokk f. folk, som omtales i § 84; i andre samme Ombytning af p med k, som omtales i § 88, f. Ex. váknaþing for vápnaþing, stjúkmoðir for stjúpmoðir o. s. v. Endog her i Omegnen viser den ældre Skrivemaade Válkaberg og Vákaberg, sammenlignet med den nuværende Udtale af Navnet, Aakeberg, at Bortkastningen af l foran k i Udtalen under slige Forhold har været almindelig. Men er nu paa den Maade alle vore Dialekt-Egenheder ældgamle, saa ere vi nu ligesaa vel berettigede til at underordne dem under et fælles Normalsprog eller skriftsprog, som man Var det i Oldtiden. Med andre Ord, man er berettiget til, naar man ei ganske vil optage de gamle grammatiske Former, hvilket vilde være pedantisk og urimeligt, at opstille et nyere norsk Folke-Skriftsprog, hvori man aldeles bibeholder den gamle Retskrivning, eller den, som grammatiske Undersøgelser vise at maatte have været den rette, og som dunkelt foresvævede vore Forfædre, men som de ikke havde Sprogkundskab nok til conseqvent at gjennemføre. Det kan umuligt være vanskeligere for Beboerne af de enkelte Bygdelag nutildags at sætte sig ind i de Afvigelser fra deres eget Bygdemaal, Opstillingen af en saadan Normalorthographi maatte gjøre nødvendige, end det var for deres mindre oplyste Forfædre at gøre det samme, ja endog at skjønne Afvigelser, som formedelst slet Orthographi vare urigtige og gjorde Ordene endnu mindre gjenkjendelige. Det er saaledes ene heraf utvivlsomt, at en Ophøielse af vort Folkesprog til Skriftsprog, eller Opstillingen af et norskt skriftsprog, i det Væsentlige stemmende med oldsproget, men forstaaeligt for enhver Almuesmand, der har anvendt halv saamegen Flid paa at lære Bogstaveringen, som han nu maa anvende for at lære Dansk, ei alene hører til de blotte Tænkeligheders Kategori, men er, med en Ledetraad Ved Haanden, som nærværende Skrift, endog forholdsviis temmelig let. Forresten erkjende vi med Forfatteren, at til Opstillingen af et saadant Normalsprog en Ordbog er nødvendig. Han udtrykker sig herom i Fortalen, S. XI, XII saaledes:
„Hvorledes man ellers skulde benytte sig af det samlede Sprogstof, er et Spørgsmaal, hvortil der kan gives forskjellige Svar, men som ikke Vel kan afgjøres, førend en Ordbog over Sproget er udkommen, og det hele Materiale saaledes kan overskues. Den Tanke ligger rigtignok meget nær, at man skulde forsøge at danne et Skriftsprog enten efter een af de fortrinligste Dialekter eller efter flere Dialekter i Forening. Men et saadant Foretagende vilde dog støde paa mange Vanskeligheder; Ordforraadet er kun tilstrækkeligt
