efter den Tid. Seer man hen til, at begge Skrifter ifølge Indholdet væsentligt forudsætte islandske Originaler, bliver det sandsynligt, at de begge ere skrevne under hans Ophold paa Island, hvilket for den førstes Vedkommende bestyrkes af den Omstændighed, at han, da den blev skreven, endnu ikke var Ridder – thi denne værdighed opnaaede han, som vi ovenfor have stræbt at gjøre sandsynligt, vistnok først efter sin Ankomst til Norge i 1299; – hvad Cod. 544 angaaer, indlyser det og af Secretairernes islandske Hænder og Retskrivning. Vi kunne fra denne Slutning endnu gaae et Skridt videre i Tidsbestemmelsen. Medens Landnáma og Kristnisaga ere afskrevne i hans kraftigste Alder, før 1299, eller c. 1294, da han var Lagmand paa Island, kan derimod Istandbringelsen af Cod. 544 næppe henføres til en anden Periode, end hans sidste Ophold paa Island i hans ældre Dage, mellem 1322–1329.[1]
Betragte vi dernæst de to andre Levninger fra hans Haand, Diplomet af 1302 og Gulathingsloven, da kunne vi, hvad hiint angaaer, blot erkjende, at Haanden deri er den samme som i Cod. 371 og 544, uden at man kan erklære den for mere eller mindre kraftig eller ungdommelig, da Pergamentsbladets knappe Rum har gjort ham det nødvendigt at skrive meget smaat. Derimod har Gulathingsloven, som allerede bemerket, en paafaldende Lighed med Brudstykkerne af Landnáma, og dens Nedskrivningstid ligger altsaa vistnok meget nærmere dennes, end den anden Hauksbogs, eller 544. Det var ogsaa langt rimeligere, at han gjorde sin Lovbog istand i Begyndelsen af sin Embedstid, end i Slutningen deraf. Gulathingsloven er derfor sandsynligviis nedskreven c. 1303 eller 4.
Ogsaa i Orthographien staaer 371 og Gulathingsloven hinanden nærmere, end nogen af disse og 544. Her kan der naturligviis ikke være Tale om betydelige eller charakteristiske Forskjelligheder, – thi orthographien maa overalt siges, hvad der og ligger i Sagens Natur, at være ganske den samme, – men kun om saadanne smaa Modificationer, som en og samme Haand i Aarenes Løb letteligen, og somoftest, undergaaer, enten ved virkelige Forbedringer, eller tilvante Skjødesløsheder, e. a. d. Som en saadan, af Skjødesløshed opstaaet, Vanefeil maa det ansees, at Hauk i 544 har saagodtsom aldeles ophørt at bruge Accenter.
- ↑ [Hauk har fuldført Landnáma efter 1299, Fostbrœðrasaga efter 1304, ligesaa Thorfinn Karlsevnes Saga, se „Nökkur blöð“, S. XVI.].
