vendtes altid, naar Indehaveren tiltaltes i 2den eller omtaltes i 3die Person, hvad enten denne Omtale fandt Sted ved ham selv, eller andre. At undlade Tilføielsen var kun en Slags Forglemmelse, ei Yttring af Beskedenhed, ligesom omvendt Tilføielser ingenlunde vidnede om Forfængelighed, men den var en Følge af Skik og Brug; Titlen udgjorde en integrerende Deel af Navnet og det var i hine Tider ligesaalidet paafaldende at see en Ridder, der omtaler sig selv i 3die Person, kalde sig Herra N. N., som det nu i England findes underligt at see en Baron kalde sig Sir N. N. Under alle Omstændigheder er det vist, at Hauk selv kalder sig Herra, thi saaledes benævnes han i det med hans egen Haand skrevne Stykke af Karlsefnes Saga. Den i Fortalen til Isl. Sögur I. Not. S. XVII. af vedkommendes præsumtive Beskedenhed hentede Formening, at Hauk selv ei vilde have kaldt sig Herre, maa saaledes, ligesaavelsom Formodningen om, at Herretitlen fulgte af Lagmandsværdigheden, bortfalde. Tvertimod er den Omstændighed, at han i et eller andet af de omtalte Skrifter ei benævnes „Herre“, et aldeles sikkert Tegn paa, at Nedskrivningen af Verket er foregaaet, førend han blev Ridder. Nu er dette nemlig Tilfældet med Landnamsbogen og Kristnisaga. En Mængde Slægtregistre fører her ned til Hauk, men ingensteds kaldes han „herra Haukr“. Derimod finde vi ham i Cod. 544 baade i den ved hans Secretair skrevne Fostbrødresaga, og i Slutningen af Karlsefnes saga, skreven med hans egen Haand, kaldet saaledes. Heraf kunne vi altsaa for det første uddrage den Slutning, at Landnáma og Kristnisaga ere skrevne førend han blev Ridder, Cod. 544 derimod senere. Det kan man og tildeels slutte af Skrifternes Beskaffenhed i begge Bøger. Medens Hauks Skrift i Levningerne af 371 er noget større, kraftigere og i det Hele taget mere røbende den yngre Mand, har den derimod i 544 en mere svag Charakteer, om end dens større Sammentrængthed røber noget større Routine; i 544 afbrydes desuden Hauks Haand, som ovenfor viist, hyppigen af mellemkommende fremmede Hænder: han har altsaa, enten af Svaghed eller for Travlheds Skyld, maattet bruge Secretair; den ene af Secretairhænderne er, som vi ovenfor have antydet, rimeligviis den samme, hvormed de Aar 1313 sluttede Annaler ere skrevne, den anden bærer et Præg, som man almindeligviis kun finder i islandske Skrifter fra 1320–40. Vi feile saaledes vist ikke ved at antage endog en betydelig Tidsforskjel mellem begge Bøger. Den første maa være skreven, før han blev Ridder; den sidste
