Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/305

Denne siden er ikke korrekturlest

Tab. I den nyeste Udgave af Islendinga-Sögur, hvor Genealogien staaer tabellarisk udført efter Landnamsbogen. Hans Moder Jorunn^[1] nedstammede fra en Broder af den berømte Kong Half paa Hørdeland. Hans Fader hed Erlend Olafssøn med Tilnavnet Sterke eller Digre, en anseet Mand, hvis fædrene Herkomst dog ikke angives i Landnama, og som derfor, da han tillige sees mest at være brugt i de norske Kongers Ærender, antages for at have været en Nordmand af Fødsel, en Gisning, der forresten er temmelig usikker, saasom man af Landnama II. seer, at hans mødrene Æt var islandsk og meget anseet. Besynderligt er det forresten, at der blandt alle de anseede Mænd af Navnet Olaf, der i Aarene 1260–80 omtales i Norge og paa Island, ei er en Eneste, som man uden en Vilkaarlighed, der ei taales i Historien, kan antage for at have været Erlends Fader^[2]. Han synes derfor at have været hvad man kalder en Parvenu, eller idetmindste at have opsvunget sig til sin anseede Stilling fra en lavere, rimeligviis paa sædvanlig Maade ved Hoftjeneste; isaafald er rigtignok størst Sandsynlighed for, at han er fød og har henlevet sine første Aar i Norge.

↑ Vi kunne nemlig ikke give Forfatteren af Stamtavlen Nr. 1 i Island.-Sögur Ret i at gjøre Hauk til en Søn af Jarngerd Thordsdatter. Som Redacteur af Landnamsbogen, og den, der selv førte Slægtregistrene ned til sig og sin Søster Valgerd, maa han unegtelig selv være den bedste Autoritet ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet, hvo der var hans Moder. Nu omtales i Hauksbogen Jamgerd kun een Gang (Isl.-S. S. 76); her siges det vel, at hun var gift med Hr. Erlend Sterke og Moder til Valgerd, men ei, at hun var Moder til Hauk. Den ovenfor nævnte Jorunn omtales ogsaa kun een Gang (S. 138), men her heder det udtrykkeligt, at hun var Moder til Hauk, hvorimod der ei siges, at hun var Moder til Valgerd. Endelig omtales paa et tredie Sted (S. 240) Erlend Sterke som Fader til Hauk og Valgerd. Da det nu, hvor der netop handledes om Genealogi, havde faldt af sig selv, at Hauk havde nævnt sig som en Søn af Jerngerd, naar hun virkelig var hans Moder, eller Valgerd som en Datter af Jorunn, hvis hun var det, ligesom han, hvor der ei er Spørgsmaal om Moderen, kalder Erlend sin og Valgerds Fader, saa kan man af hiin Omstændighed, at Valgerd ene henføres til Jarngerd, Hauk til Jorunn, vistnok med Bestemthed slutte, at Erlend maa have været to Gange gift og i Egteskabet med Jerngerd have havt Datteren Valgerd, med Jorunn Sønnen Hauk. Dette bestyrkes og ved den Omstændighed, at Hauks Datter hed Jorunn og rimeligviis er opkaldt efter hans Moder, ligesom Sønnen Erlend efter hans Fader.
↑ [Jón Þorkelsson har i „Nökkur blöð úr Hauksbók“ (Reyk. 1865) gjort det høist sandsynligt, at Erlends Fader var Islendingen Ólafr tottr, der nævnes i Sturlungasaga Aar 1238 og 1242].

[1] Vi kunne nemlig ikke give Forfatteren af Stamtavlen Nr. 1 i Island.-Sögur Ret i at gjøre Hauk til en Søn af Jarngerd Thordsdatter. Som Redacteur af Landnamsbogen, og den, der selv førte Slægtregistrene ned til sig og sin Søster Valgerd, maa han unegtelig selv være den bedste Autoritet ved Afgjørelsen af Spørgsmaalet, hvo der var hans Moder. Nu omtales i Hauksbogen Jamgerd kun een Gang (Isl.-S. S. 76); her siges det vel, at hun var gift med Hr. Erlend Sterke og Moder til Valgerd, men ei, at hun var Moder til Hauk. Den ovenfor nævnte Jorunn omtales ogsaa kun een Gang (S. 138), men her heder det udtrykkeligt, at hun var Moder til Hauk, hvorimod der ei siges, at hun var Moder til Valgerd. Endelig omtales paa et tredie Sted (S. 240) Erlend Sterke som Fader til Hauk og Valgerd. Da det nu, hvor der netop handledes om Genealogi, havde faldt af sig selv, at Hauk havde nævnt sig som en Søn af Jerngerd, naar hun virkelig var hans Moder, eller Valgerd som en Datter af Jorunn, hvis hun var det, ligesom han, hvor der ei er Spørgsmaal om Moderen, kalder Erlend sin og Valgerds Fader, saa kan man af hiin Omstændighed, at Valgerd ene henføres til Jarngerd, Hauk til Jorunn, vistnok med Bestemthed slutte, at Erlend maa have været to Gange gift og i Egteskabet med Jerngerd have havt Datteren Valgerd, med Jorunn Sønnen Hauk. Dette bestyrkes og ved den Omstændighed, at Hauks Datter hed Jorunn og rimeligviis er opkaldt efter hans Moder, ligesom Sønnen Erlend efter hans Fader.

[2] [Jón Þorkelsson har i „Nökkur blöð úr Hauksbók“ (Reyk. 1865) gjort det høist sandsynligt, at Erlends Fader var Islendingen Ólafr tottr, der nævnes i Sturlungasaga Aar 1238 og 1242].

[1]

[2]