hans egen Slægts Historie, saa nøie griber Arnmødlingeslægten ind i Norges Begivenheder? – Disse Bøger indeholdt desuden, kan man sige, det levende Ord; det var ikke tørre latinske Krøniker, kun tilgjængelige for den Lærde; det var kjernefulde, letfattelige Fortællinger i Landets eget Sprog, der her ikke tilsidesattes for Latinen, men holdtes i Agt og Ære og uddannedes til en Klassicitet, der i Kongespeilet – hvilket ogsaa antages at være forfattet af et Medlem af Giske-Ætten[1] – naaede sin høieste Glands.
Med Hensyn til Sproghistorien, afgive de forefundne Levninger af de ældste Love vigtige Oplysninger. De ældste Districtslove vare nemlig aldeles forskjellige for hvert Lagdømme, og hver gjaldt kun i sit, ei videre. Der er altsaa ingen Grund forhaanden til at antage disse Love nedskrevne andensteds end i selve Districtet. En anden Sag var det med den nyere Landslov, hvis Inddeling efter de fire Lagdømmer kun er nominel, eftersom Gula-, Frosta-, Borgar- eller Eidsivathinget nævnes som det almindelige Hovedthing; thi alt det Øvrige er eenslydende, og Codex for eet Lagdømme kan meget vel bruges til derefter at afskrive ogsaa en Lovbog for det andet; man behøver blot paa de forekommende Steder at forandre Thingets Navn, det er det Hele. Ogsaa viser Sammenligningen mellem Codices indbyrdes, at en saadan Afskrivningsmaade som oftest er brugt. Her kan derfor ikke i Almindelighed være Tale om nogen Forskjellighed i Sprog og Dialect mellem de enkelte Codices. En saadan Forskjellighed maatte man langt snarere vente mellem Afskrifterne af de ældre Love, paa Grund af de fire Lagdømmers nys omtalte skarpe Afsondring i Legislatur. Nu ere vi efter det sidste Fund saa heldige at besidde Stykker af Lov-Codices eller hele Lov-Codices fra tre forskjellige Lagdømmer, Gulathingets, Frostathingets og Eidsivathingets, alle nedskrevne paa een Tid, da Sproget taltes aldeles reent, ja endnu tildeels gammeldags, nemlig fra 1ste Halvdeel eller Midten af 13de Aarhundrede. Vi kunne med god Føie ansee dem for Sprogprøver hver fra sin Egn. Hvis der nu paa den Tid existerede Dialectforskjelligheder i Skriftsproget, vilde de sikkert her have aabenbaret sig. Men ingen saadanne findes. Eidsivaloven, Gulathingsloven, Frostathingsloven have aldeles samme Sprog, tildeels samme Orthographie. Paa Island var Skriftsproget allerede i den Tid noget
afvigende. Hine tre Lovbøger eller rettere Fragmenterne deraf
- ↑ [Rettere: Bjarkø-Ætten, se Fortalen til Kvartudgaven af Kongespeilet].
