maðr uera þa þarftu engan rett þér meirr aɴan kunan gera en biarkeyiar rétt. En ef þer ero log kunn þa uerðr þu eigi beittr ulogom ef þu att malom at scripta vid iamnmaka þina oc kantu at logum suara öllum malom. En þo at ec røða flest um logmal þa uerðr engi maðr aluitr nema hann kunni goða scilning oc hátt aöllum siðum þar sem maðr verðr staddr. oc ef þu uilt uerða full comenn i froðleik þa nemðu allar mallyzkur en allra hellzt latino oc uolsku þuiat þær tungur ganga uiðazt . en þo tyndu eigi at heldr þinu mali eða tungu.
49. Brudstykker, indsendte fra Nordhordeland 1612, af en med islandsk Retskrivning fra Slutningen af 13de Aarhundrede skreven Foliant eller stor Qvart, indeholdende en Dialog af religiøst Indhold (fornemmelig Legendehistorier) mellem Petrus og Gregorius.
50, 51. Fem Bladstumper fra Brunla-Len 1629 og 30, indeholdende Forskrifter for Munkenes Klosterliv. Den ene af Stumperne er dog baade skrevet med en anden Haand, paa andet Slags pergament og i lidt mindre Format end de øvrige fire, hvorfor man maa antage, at det har hørt til en anden Codex. Hine fire Stykker udmerke sig ved Skriftens overordentlige Reenhed og antike Udseende. Her findes altid det latinske f: et Beviis paa dets Ælde. Skade, at ikke en eneste Linie haves fuldstændigt. Som Prøve anføres:
Hvossu margar sendingar skulu véra at borðe brœðra.
... credimus ad refectionem cotidianam . Hvær .... ætlom vér vinnaz till fullnaðar hvert er mataz ... dægi . eða at none. tvær vælldar fœzlor . oc fyrir ... settar at þát cann aðrum véra .....
52. Et noget beklippet Blad af en Codex af computistisk indhold og skreven aldeles med samme Haand som det store Folioark af 736 qv. i den Arnamagnæanske Samling, hvoraf Facsimile er meddeelt i Antiqvitates Americanæ. Af Grunde, som det her ei er Sted at udvikle, synes man at maatte antage alt, hvad der er skrevet med denne Haand, for optegnet under Hr. Hauk Erlendssøns Opsigt, rimeligviis af en af hans Skrivere. Bladet indeholder omtrent hvad der staaer i den trykte Rimbegla S. 444.
53, 54. Blade af svenske Homilier og Helgenhistorier, komne fra Hardanger og Bergen. De synes at have hørt til 2 forskjellige Codices; Retskrivningen er i det Hele taget bedre eller rettere vidnende om høiere Ælde, end de hidtil udgivne svenske
