Här byriaz iarðar bolcr.
F . . erv fang iarðar Ein er erfô. Annar är heimgierþ svnar þriðia er hemfvld dottr. Fiorða er køp. Fimta är skøtning køpa skal til taka. Tua af þess hendi er iorð sell vmfärð varða. Tva af hins hendi är värði. varða. þeir allir taka. i .......
B. Af Sagaer.
30. Flere Stykker af en Qvart-Codex af Olaf den Helliges Saga. Fra Orthographiens Side maae disse Brudstykker uimodsigeligen erklæres for noget af det allerbedste, man hidtil kjender af palæographiske Levninger. Orthographien er (nogle constante Egenheder komme her ei i Betragtning) nøiagtig lempet efter Grammatikens Fordringer: endog Accenterne ere tilføiede med største Regelmæssighed over alle lange Stavelser, Diphthongerne og de samme vokaler iberegnede.[1] Derhos er Skriften smuk, endog elegant, og Sprogformer og Ordføining yderst antike, saa at man vist ikke feiler meget ved at henføre Codex til Midten eller Slutningen af det 12te Aarhundrede. Bearbeidelsen selv er forskjellig fra dem, man hidtil kjender, med mindre den skulde stemme med den endnu ikke nok undersøgte Codex af Olaf den Helliges Saga i Bibliotheket i Upsala.[2] Paa nogle Steder slutter den sig nærmest til Fagrskinna, saa at flere manglende Steder endog derefter kunne udfyldes; paa andre Steder stemmer den med Kongesagaen efter Heimskringla, men paa atter andre er den aldeles forskjellig fra de øvrige, fornemmelig i Fortællingen om Asbjørn Selsbane.
31. Et fra Hardanger 1627 indsendt Stykke af en Qvart- eller Folio-Codex af den saakaldte Fagrskinna. Denne Bearbeidelse af Kongesagaerne er os Nordmænd især interessant, fordi man af visse forekommende Udtryk kan skjønne, at den er forfattet i Norge, og efter Müllers Mening maaskee er den ældste norske Kongekrønike, vi endnu have tilbage. Det er Torfæus, der har givet den Navnet Fagrskinna, rimeligviis fordi den Codex, han kjendte og benyttede, var smukt skreven; den existerede endnu paa hans Tid i det kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn,
men er nu ikke længer til. Derimod findes flere Papirs-
- ↑ Paa nogle faa Steder mangle vel Accenterne, men dette sees tydeligt kun at være Forglemmelsesfeil; derimod finder man aldrig Accenter over korte Stavelser.
- ↑ [Udgivet i Christiania 1849 ved R. Keyser og C. B. Unger under Titel: Olafs saga hins helga. Her findes de i Texten nævnte Brudstykker bogstavret aftrykte S. 90–95. To senere fundne Stykker ere trykte i Udgiverens Afhandling „Om Snorre Sturlassøns Historieskrivning“, S. 233–35].
