thæn arf forlothæs. Æn um sva warthær. at thæn man ær the børn hauær with thæn konæ ær døth ær. oc hauær nokræ the aruæ ærft thær han. a. æi at skiftæ wit sín børn. ällær hans børn hauær nokræ the aruæ ær han a. loth i. oc takær han sic sithæn athælkonæ. oc gør æi ællar . .
29. Et Duodez-Blad af en Codex af den ældre Vestgøtalov, indsendt fra Thelemarken 1638.
Det indbefatter Slutningen af Retlosebolken og Begyndelsen af Jordebolken. Da baade Retskrivningen her langt mere nærmer sig til, hvad man maa antage for det Ældste og Rigtigste, end i Codex A i Collins og Schlyters Udgave (f. Ex. iarðar, ikke iorðær, Infinitiverne paa a istf. paa æ, o. s. v.), og Skrifttrækkene derhos have et mere antikt Udseende, end det af hiin Codex i Facsimile meddeelte Stykke, feiler man næppe ved at antage Fragmentet idetmindste 50–70 Aar ældre end nysnævnte, rimeligviis kort efter 1281 nedskrevne, Codex, og altsaa samtidigt med Askell Lagmand selv. Man kan derfor med god Føie erklære Fragmentet for den ældste hidtil bekjendte Levning af svensk Bogskrift, og det er saaledes af overordentligt Værd. Merkeligt nok findes paa flere Steder angelsaxiske f’er, der ellers kun bruges i norske og islandske Codices; dette i Forening med at man og finder enkelte Diphthonger, der ellers ei i ældre Svensk ere almindelige, er vel deels at tilskrive Vestergøtlands Naboskab med og nøiere Forbindelse med Norge, især netop i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, deels vel og Sproglevningens egen høie Ælde, thi engang maae dog ogsaa Diphthonger i oldsvensk have været almindelige, og jo ældre Sproglevningerne ere, desto mere nærme de sig en saadan Sprogperiode. Fragmentet er baade saa lidet og derhos saa merkeligt, at vi her meddele Alt hvad som deraf kan læses:[1]
....lv . en eig far aflestir . en þet är sex öra firi hest . halfua marc firi oxa . oc sva firi . . far han aflestir af . gialde ecki veta firi vargh . Læggr ψ fä. sitt aðrum in til gezlv . eig ma þet fä tapaz af þeim er uið tacr. annat tveggia með stvlð. ällar með rani nv ma[2] bonda costr (oprindelig fä, men dette understreget og costr skrevet over med samme Haand) þess er uið tacr. Varða með taknir. Atr skal han gialda. leggi frem þ..er ...... tvlptar
eið at h........ mera hans fä at gezlo .. h .... irfram lagath.
