afskrifter under Titlen Æfi eller Tal Noregs Konunga No. 52 fol. og 301–303 qv. i den Arnamagnæanske Samling og disse Papirsafskrifter sees endog at hidrøre fra to forskjellige Oldbøger, der, uagtet de i Hovedmassen ganske have noget eenslydende, dog paa enkelte Steder have afveget fra hinanden. Den ene Klasse af Afskrifter indeholder nemlig Beretningen om Ragna Adilsdatter i Harald Haarfagres Historie og udelader alle Slægtregistre; det er maaskee den ældste Bearbeidelse. Den anden Klasse, hvis Original da maaskee er den yngre Bearbeidelse, udelader Beretningen om Ragna, men meddeler derimod ved Slutningen af Harald Haardraades Saga flere Slægtregistre, hvoriblandt Arnmødlingetallet, i hvilket Kong Haakon Haakonssøn og Dronning Margrete Skuledatter omtales som samtidige. Men alle Papirsafskrifter af denne Klasse have igjen betydelige Lacuner, fornemmelig paa det Sted, hvor Slægtregistrene forekomme; saaledes mangler Begyndelsen af det Slægtregister over Skule Kongsfostres Børn, der ogsaa findes i Snorres Harald Haardr. Saga Cap. 103, og Slutningen af Arnmødlingetallet, der desværre ikke findes andensteds. Den nærmere Beskaffenhed ved hiin første Lacune viser os imidlertid, at vi i nærværende Fragment have et Stykke af den selvsamme Codex for os, efter hvilken Afskrifterne af sidstnævnte Klasse ere tagne. Lacunerne i Afskrifterne maae nemlig være opstaaede derved, at Blade have været udrevne af Originalcodex; at Afskrifterne have været tagne efter een og samme Original, viser sig tydeligt nok deraf, at Lacunerne i dem alle findes paa samme Sted. Nu ophører den store Lacune i Slutningen af Harald Haardraades Historie midt i Skule Kongsfostres Slægtregister, og de første Ord, hvormed Texten igjen begynder, ere „Synir varo Kynaðr ok Þorgrimr klaufi“. Disse Ord maae saaledes have begyndt første Side af det Blad der fulgte efter de udrevne. Fragmentet, som vi have for os, sees tydeligt at være den nederste Deel af et Blad, hvoraf den øvre Deel er afklippet. Hvor den bagerste Side af Bladet ender, skulde man saaledes i Læsningen gaae over til et nyt Blad. Hiin bagerste Side ender med disse Ord: „Þorer skinfælldr hafðe atta elldriði. Đeirra“. Da nu det omtalte Sted hos Snorre viser, at Thorers og Eldrids Børn netop vare Kynad og Thorgrim Klaufe, passe begge Steder saa nøiagtigt sammen (... Đeirra synir varo o. s. v.), at man ei et Øieblik kan tvivle om, at Sagen forholder sig saaledes, som ovenfor angivet. Vi see heraf, hvorledes maaskee de fleste Lacuner ogsaa i de red-
