flere Papirsafskrifter af den, efter hvilke den nu er trykt i første Bind af „Norges gamle Love“, men ikke engang Originalen til disse Afskrifter synes paa langt nær at have været saa god, som den Codex, hvoraf vi her have Levninger for os. Og særdeles interessant er det, at disse Brudstykker indeholde flere Capitler til Udfyldning af den store Lacune, som i den tabte Originalcodex, og saaledes og i alle Afskrifter, findes i V. Bog fra Cap. 23 til Cap. 40. Den i Udgaven S. 181 Not. 5 fremsatte Formening, at en stor Deel af Lacunen kan udfyldes ved Hákonarbók, bestyrkes nu paa det Evidenteste ved at sammenligne de anførte Brudstykker med denne.[1]
3. Et Stykke af et Blad af en udmerket gammel og god Codex af samme Frostathingslov, omtrent af samme Alder som foregaaende; fra Eker 1626. Bogen synes at have været i stor Qvart, Skriften gaaer tvers over Siden. Stedet er i XIV. Part, i Cap. 1–2 og 3–4.[2]
4. Tre halve, paa langs afskaarne Qvartblade af en Codex af den ældre Frostathingslov, særdeles god, dog maaskee lidt yngre end de to forud nævnte. Disse Stykker ere komne fra Hardanger 1617 og 18. De indbefatte omtrentlig IV. Part Cap. 9–13, 35–41, VIII. Part, Cap. 5–15.[3]
Saaledes have vi her Levninger af ikke mindre end trende gamle Frostathings-Lovbøger.[4]
5. Stykker af den ældre Gulathingslov, indsendte fra Nordhordeland 1616 og 17. Codex sees at have været i stor Qvart. Haanden er fortrinlig, Retskrivningen ypperlig; den synes at være idetmindste ligesaa gammel som Codex Ranzovianus, den eneste nu tilværende af denne Lov, og som er lagt til Grund for Udgaven. Stykkerne omfatte Cap. 28–32, 53–57, 82–86.[5] Disse Fragmenter ere især interessante ved deres Afvigelser i Christenretten; her optages i Texten to Capitler af samme Indhold som Cap. 79 og 98 i Sverrers Christenret; de udelades i Codex Ranzovianus.
6–20. Brudstykker af 15 Codd. af den nyere Landslov,
indsendte fra forskjellige Kanter af Landet. Merkeligst blandt
