af denne Lov ikke kjendte andet end Christenretten, der vedblev at gjælde efter den nyere Landslovs Indførelse og saaledes blev særskilt afskreven; da der ikke engang blandt Arne Magnussøns Optegnelser findes Spor til, at han har kjendt eller tænkt sig Muligheden af at finde nogen ældre Eidsivalov, troede man halv om halv, at alle Exemplarer af denne allerede strax efter den nyere Landslovs Publication vare blevne tilintetgjorte. Desto interessantere bliver derfor dette Fragment, og vi kunne med god Føie kalde det den største Skat af det hele Fund. Det viser os, at idetmindste een Codex af hiin Lov endnu var til i Begyndelsen af 17de Aarhundrede og kunde have været opbevaret indtil vore Tider, hvis den beklagelige Fogedvandalisme ei saagodtsom ganske havde tilintetgjort den. Det var ubehageligt, at Opdagelsen ei skete saa tidligt, at Fragmentet kunde blive aftrykt i første Bind af „Norges gamle Love“.[1]
Haanden i dette Brudstykke er god og tydelig; Retskrivningen noget egen (Brugen af det halv omlydte ou f. au m. m.), men conseqvent og meget god, saadan som man kan vænte sig den i en Codex fra første Halvdeel eller Midten af 13de Aarhundrede, thi yngre kan den ifølge sagens Natur ei være. Naar vi forresten erklære Fragmentet for at tilhøre Eidsivaloven, ikke Borgarthingsloven, inden hvis Enemerker den dog var i 1618, saa er det mest, fordi der tales om Halver og Thredinger, en Inddeling, som var egen for Eidsivalagen, da Halver aldrig og Thredinger kun paa eet Sted (i Thelemarken) nævnes i Borgarthingslagen.
2. En heel Deel Stykker af en fortrinlig Codex af den ældre Frostathingslov, omtrent samtidig med foregaaende, og komne fra Helgeland, Salten, Vesteraalen og Tromsø mellem 1610 og 27. Af disse Stykker danne flere hele Blade, saa at man kan kjende Formatet, nemlig middels Qvart, beskreven tversover Siden med en udmerket fast og smuk Haand og forsynet med smukke Initialer. De fundne Stykker sees ved Sammenligning med den trykte Udgave at indeholde: IV. Part, Cap. 1–5, 27–30, 35–40. V. Part, Cap. 12–14, 22–34, VII. Part, Cap. 4—8, VIII. Part, Cap. 1–4, 11–16, IX. Part, Cap. 1, X. Part, Cap. 17—24, 24–27, 32–34, XIV. Part, Cap. 6–7, 10–14. Ogsaa af denne Lov existerede ikke hidtil nogen Pergamentscodex, siden den saakaldte Resenske
fortæredes i Kjøbenhavns Ildebrand 1728. Man har
- ↑ [Brudstykket findes nu trykt i N. g. L. II. S. 522–.23 Facsimile er trykt til det endnu ikke udkomne 4de Bind].
