Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

dertiden skjuler sig i tomme Snekkeskaller.

Buhund, m. 1) Fæhund, Hyrdehund; 2) Snekke, Havsnegl. Tr. Stift, Helg. (Jf. Kuvung). I Sdm. kun om en Art store Havsnegle.

Buk (uu), m. 1) Bug, Mave; især paa Fiske. Jf. Vaamb, Liv. 2) Udbugning, udgaaende Runding, f. Ex. paa Tønder. buka, adj. buget, om Kar.

buka (aab. u; ogs. boke), v. a. (a — a), banke. Meget brugl. i nordre Berg. og Sdm. — I danske Dial. boge; i svenske boka. — Hertil Buking, f. Bankning.

Bukfylla, f. Foder som kun fylder Maven uden at nære eller styrke.

Bukk, m. 1) Buk, Gjedebuk. I Buskerud og fl. ogsaa Væder (Saubukk). 2) Stillads, til at hugge eller save paa.

bukka, v. n. (a — a), give tabt, overvindes. I Talemaaden: bukke under. Jf. bikka.

Bu-kryter (-krætur), n. et Nød, Høved.

Bul (aab. u, ogs. Bol, m. 1) Krop; den egentlige Krop, naar Hoved, Hænder og FØdder ikke regnes med. Alm. (Isl. bolr). 2) Klædningsstykke uden Ærmer (s. Buling). Bul bruges ligesom Kropp ofte for Karl, Person; f. Ex. ein forvaaga Bul: en Vovehals.

bula (aab. u), adj. beskaffen med Hensyn til Krop. godt bula: fyldig, før; ogsaa velskabt.

bulast, v. n. blive fyldig, faae Huld.

buldra, v. n. buldre. (Jf. bala, baldra).

Bulega (aab. e), f. Liggeplads for Køerne i Udmarken. Nordre Berg. Sdm.

Buling (af Bul), m. den Deel af et Klædningsstykke som bedækker Overkroppen; ogsaa et Klædningsstykke uden Ærmer. Hedder paa nogle Steder: Bulung; i Ørk. Bulang, og Bølang, hvilket ogsaa betyder: Krop, især Underkrop, Mave.

bulla, v. n. (a — a), boble, vælde ud. Sogn. (Udtales budla). Isl. bulla. Sammesteds: Bulla (Budla), f. en Boble.

Bumann, bosiddende Mand (til Forskjel fra Finnerne). Helg. (hvor ogsaa Bonde bruges i samme Forhold). — bumannsklædd, adj. klædt i Normandsdragt (om Finner og Fremmede). Hedder ogsa bondeklædd. Helg.

Bumark, f. Græsgang for Køer.

Bumb, m. Bom; Skaade for en Dør.

Bumba, f. Bomme, Madskrin af rund eller aflang Form, gjort af Staver. B. Stift og videre.

Bumbeskjæl, f. eller Bumbe, f. et Slags runde Muslinger. Sdm.

Bumerkje, n. Figur eller Mærke, som Beboerne af en Gaard pleie at sætte paa sine Kar eller Arbeidsredskaber for at kunne kjende dem iblandt andre.

Bunad (Buna), m. 1) Forraad til en Huusholdning; Boskab, Fornødenheder. B. Stift. (G. N. búnadr). — 2) Værktøi, Redskaber, Arbeidstøi. Tr. Stift. Ogsaa i Formen Bona, og Bonaskap (Ørk. Namd.) — 3) Dragt, Klædning, Klædedragt. Mere almindeligt. I det Søndenfjeldske hedder det Bona. (Isl. búningr).

Bundan, n. et Neg, Kornbaand. Sdm. Nfj. I Sogn og Sfj. Bundel; ellers Band.

Bundel, m. s. forrige.

bunden, part. bunden; ogs. ufri, tvungen.

Bunding, m. Klædningsstykke som bindes eller strikkes; Hue, Strømpe og lignende. Bundingsga’n (el. -gaan for garn), n. Traad til Strikketøi. (Modsat: Vævga’n). Bundingsstikka, f. = Spyta, Sneis.

Bung, m. Bugle, Huulning (i Plader, Kjedler o. s. v.), foraarsaget af et Stød. B. Stift. Nogle St. Byng. Søndenfjelds: Bunk (ogsaa i Tr. Stift). Isl. bunga, Ujævnhed.

bunget (bunkut), adj. buglet, stødt paa enkelte Steder.

Bunk, m. s. Bung og Bunka.

Bunka, f. Mælkekar, et lavt Kar hvori Mælken opsættes for at løbe sammen (= Kolla, Ringja). Indr. Gbr. Hedemarken. Hedder ogsaa Bunk, m. (Ørk. Østerd.).

Bunt, m. høie og stive Græsarter (især Aira cæspitosa). Tell. Derimod: Punt, paa Jæderen, og Funt, i Sogn. — Bunteng, f. stivt Græs. Tell.

Bu-nø(d), f. Fodermangel. Helg.

Bu-orm, m. Art Slanger, formodentlig Snog. Sdm. og fl. Navnet har dne maaskee deraf, at den ofte findes i Nærheden af Fæhuse og ved Kvægets Leiesteder paa Marken.

Bur (uu), n. 1) et Buur; 2) et Fag eller Rum i Skade og Skuffer; 3) Forraadskammer, Madbod, Huus til Korn og Fødevarer. Rbg. Tell. Hall. og fl. (Isl. búr). Andre Steder: Bud (Bu).

Bur, m. Brølen; s. bura, v.

Bur (for Burd), m. 1) Bæren, at man bærer noget. (G. N. burðr). Mest i Sammensætning, som Frambur, Nedbur, Handebur. — 2) Foster; især Kalv. Af bera (kalve). Isl. burðr. Jf. Tvi-