Brøstkjøl, m. Skræk, Gysen. Sdm.
Brøstsvid (Brøsvid, Brøssve), m. Kvalme, Halsbrynde. Sdm. Shl. — See Halsbrune.
Brøstsyll (for Brøstsvoll), m. Brystbyld. Sdm.
brøte, s. brjota. — Brøv, s. Brev.
brøysk, adj. skjør, som lettelig brækkes. (I neutr. brøykst). Isl. breyskr, svag.
brøyta, v. a. (e — te), 1) bryde, vende, vride om (s. bretta). Sjelden. Af brjota, braut. 2) bryde en Vei, bane Vei, især i Sneen. Meget udbredt. (Søndre Berg. Kr. Stift, Ørk.). Jf. Braut, f. 3) forandre, gjøre en Forandring med. G. N. breyta. Ogsaa: v. n. forandre sig, afvige. Jf. brjota, brigda. Dæ brøyte av: det bliver anderledes. Dæ brøyte attpaa Maal’e vaart: det har nogen Lighed med vort Maal.
Brøyte, n. Forandring, Afvigelse. Mest i B. Stift. Jf. Avbrot, Brigde.
Brøyting, f. Veibrydning, Sneepløining.
brøytt, adj. brudt, banet, om Veie.
Bu, n. 1. Kvæg, Kreature; især Hornkvæg, Køer. Synes at være alm. Paa Jæderen hedder det: Buj (Buj’e); i Rbg. Butt’e (for Buet). Bu aa Smale: Storfæ og Smaafæ. (B. Stift). Eit stort Bu: en stor Besætning af Kreature. (Isl. bú).
Bu, n. 2. Bo, Formue, Dødsbo. Ordet er i Grunden almindl. men er paa nogle Steder gaaet over i den unorske Form: Bo.
Bu, m. Beboer. Findes kun i Sammensætning, som Jærbu (Jæderboer), Etnesbu.
bu, v. n. (r — dde), boe, være bosat. G. N. búa. Uegentl. være, have Sted, ligge skjult. D’ær ikje godt aa vita, kva som bur innunder, el. kva som bur i han.
bu, v. a. (r — dde), gjøre færdig, sætte istand (G. N. búa); især klæde, pynte, smykke. Sogn, søndre Berg. Ndm. og fl. Jf. buen, Bunad, seglbudd. — bu seg: sætte sig istand.
buande, adj. boende, bosiddende. buande Mann (Shl. og fl.), om Gaardmænd, i Modsætning til Huusmænd. Altsaa = Bonde.
buast, v. n. egentl. blive færdig. I Sdm. om Køer: slippe Efterbyrden; andre St. grei’ast, og fl.
Bubekk, m. Besætning af Køer. Sdm.
Bud (Bu), f. en Bod; Forraadshuus, Madbod; Fjelebod; Butik. G. N. búd. I nordre Berg. det samme som ellers kaldes: Bur og Stabur. I Sammens. Buda (Bua), f. Ex. Budafot, m. Fod under en Stolpebod. Budarot, n. Rummet under Taget i Stabur.
budd (uu), adj. 1) forsynet, udrustet, istand. Ndm. og fl. 2) klædt, pyntet; s. bu.
Budeia, f. Pige som pleier og fodrer Køerne; ogsaa Malkepige, Sæterpige. S. Deia.
buen, adj. 1) færdig, beredt, istandsat. Sogn, søndre Berg. og fl. (G. N. búinn). 2) moden, om Frugt, Bær, Korn. Ørked. Guldalen, Østerd. bue Konn: modent Korn.
bufast, adj. bofast, gjeldfri; om en Gaardbruger, som har det nødvendige og ikke skylder andre noget. Helg. Shl. og fl.
Bu-fe, n. Hornkvæg, Nød. Tr. og Ag. Stift. Andre St. oftere Bukryter.
Bufolk, bosiddende Folk, i Modsætning til Finner og omvankende Familier. Helgeland.
Bufor og Bufora (aab. o), f. 1) Flytning med Kreature. See Bufær. 2) Flytning af Gods og Huusholdningssager til et nyt Bosted. Shl. (Isl. búfarir).
bufora, v. s. buføra.
Bufot, m. i Talemaaden: Dæ ligg unde Bufot ɔ: det er ikke indhægnet, det tjener til Græsgang for Kvæget. Hedder oftere Fefot.
Bufær, f. Flytning med Kvæget, især til og fra Sætrene. Søndenfjelds. I Sogn og Hard. hedder det Bufor, el. Bufora.
buføra, v. n. (e — te), flytte med Køerne til Sæteren eller derfra tilbage. I Fjeldbygderne. I Sogn: bufora (aab. o).
Bug (aab. u), m. en Bugt, aaben og bueformig Vig. Sdm. (Isl. bugr, Bue).
Bugang (el. -gꜳng), m. Fjeldmarker hvorpaa Hornkvæget kan græsse. I Sdm. Bugjengre (Fleert.), om den nedre Deel af Fjeldene; i Modsætning til de øverste bratte Fjeldsider. Han heve snøva n’i Bugjængrinne ɔ: det har sneet lige ned i Græsgangene.
Bugras, see Burot.
Bugt, f. Bugt. leggja i Bugt: lægge i Folder, sammenlægge i Midten. liggja i Bugt: ligge sammenbøiet, med Enderne imod hinanden; ogsaa: ligge indsvøbt i et Tæppe, saaledes at man har den ene Halvdeel under sig og den anden over sig.
bugta seg, krumme sig, gaae i Bugter, som en Elv, el. som Aalen.
Buhummar, m. en Art Krebs, som un-
