Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

den fuldkomneste, nemlig for Brudlaup, af Brud og Laup (i Betydn. Tilløb, Sammenkomst; eller simpelt hen: Gang, Færd). G. N. brullaup og brudlaup. Te Bryllaups: til Bryllup. drikka Bryllaup: være i Bryllup som Gjæst. Bryllaupslag, n. Bryllupsselskab, Brudefølge. Bryllaupskost, m. Forraad af Mad og Drikke til et Bryllup.

bryna, v. a. 1. (e — te), trække en Baad frem paa Strandbredden, uden at sætte den op. (Isl. brýna). Vel egentl. fæste til Kanten eller Bredden (Brun, f.); jf. Bryning.

bryna, v. a. 2. (e — te), 1) hvæsse paa et Bryne, slibe. 2) buldre, larme, gjøre megen Støi. Nordre Berg.

Bryne, n. Hvæssesteen, Bryne. (Isl. brýni). Nogle St. Kvatstein. Hertil Bryneberg, n. el. Brynegrjot, n. Steen hvoraf Bryner udhugges. Brynesotkk, m. Balg eller Skede hvori man bærer Brynet under Høslætten. Nogle St. Holk, Strump.

Bryning, f. Bræmme, Kant paa Klæder. Hard. (= Kvare). See bryna.

Brynja, f. 1) Brynje, Harnisk. Findes kun i gamle Viser. 2) et Slags brede Baand, dannede af Jernringe. Tell.

Brynn, s. Brunn.

brynna, v. a. (e — te), vande, forsyne Kvæget med Vand (egentl. føre til Brønden). brynne seg (i Spøg): drikke stærkt, svire.

Brynning, f. Kvægets Forsyning med Vand.

Brynsla, f. 1) Hvæsning, Slibning. 2) Larm, Bulder. Nordre Berg.

brynt (yy), adj. beskaffen med Hensyn til Øienbryn. storbrynt, svartbrynt og fl.

Bryr, s. Bru.

brysam, adj. besværlig, forbunden med Umage. Nogle St. bryasam.

bryta, s. brjota.

brytja (brykkja), v. a. (a-a), hugge i Stykker, hugge smaat (især Kjød). Isl. brytja. — Ein Brytjar, siges ogsaa om en driftig Arbeider, en dygtig Karl (s. brykje).

bræa, og brædd, s. bræde.

bræde (bræ, bræa), v. a. (e — de), 1) smelte, faae noget til at smelte. (Jf. brꜳdna). Temmelig alm. Isl. bræða. — 2) om Fugle: ruge, ligge paa Æg. B. Stift. (Ellers: klekkje, verme). brædde Ægg: Æg som ere noget rugede og derfor uspiselige. (Ellers: klekte, legne, vermde). — 3) tjære, overstryge med Tjære eller Beg (s. Brꜳd). Alm. G. N. bræða. Hertil: nybrædd, tjørebrædd.

Bræde, n. en Plade eller tynd Fjel, især i Bindet paa en Bog. Sdm. Fraa Bræde til Bræde ɔ: fra Bogens Begyndelse til dens Ende. Baatsbræde: Bordene af en ophugget Baad.

Bræding, f. Smeltning; Rugning; see bræde.

Bræe, s. Bride.

Bræka, v. n. (a — a), og brækje (e — te), bræge, om Faar og Gjeder. Hedder: bræka (i Sogn, Shl. Hall.), brækje (Gbr. Østd. Namd.), brækta (Nhl. Ørk. Helg), blækte (om Faar, i Tell.). Ellers: mækra, skværa, jerma.

brækta, v. n. (a — a), 1) bræge (s. forrige). 2) skrige, om den skrigende Brægen, som Faar og Gjeder lade høre, naar de ere i Fare. Sdm. Nfj. (hvor derimod den første Betydning udtrykkes ved: jerme). Heraf: Brækt, n. f. Ex. Dei haurde eit Brækt.

Bræl, n. Fjas, Narrestreger. Nhl. Hard.

bræla, v. n. fjase, fare med Narrestreger. Nhl. Rbg.

Bræmbær, see Bring.

bræsa, v. n. (e — te), stege, tillave fede Sager. Dei bræste aa steikte. B. og Ag. Stift.

Brød (Brø), n. s. Braud. Hertil: Brø’graut, et Slags syrlig Grød, som bruges til Suul. Sdm. o. fl. Brø’jarn, s. Bakstehella. Brø’leiv, m. et enkelt Fladbrød. Brø’løysa, f. Mangel paa Brød. Brø’mole (aab. o), m. et Stykke af et Brød. Brødtenar, m. Medtjener; jf. Talemaaden: tena i Brø(d) mæ ein ɔ: tjene sammen med En i samme Huus.

Brøker, s. Brok.

brøla, v. n. skryde, prale, gjøre sig til.

Brøsk, m. Brusk (i Kjød). Hedder ogsaa Brjosk, oo (Hard.Voss), Brosk (Tell. Gbr.). Isl. brjóskr.

Brøsme, s. Brosma.

Brøst, n. 1) Bryst. Hedder i Voss og Hard. Brjost (oo), nogle St. Brost og Brjøst. G. N. brjóst. 2) Patte. Ofte i Fleertal, f. Ex. beggje Brøst’a. giva Brøst: give Die. 3) Tværvæg i et Huus; ogsaa Gavl, Forvæg eller Forside paa Bygninger eller andre store Gjenstande.

brøsta, adj. beskaffen med Hensyn til Bryst. Denne Hesten æ godt brøsta.

Brøstduk (Brøstuk), m. 1) en Vest (Sdm. o. fl.). 2) Brystklud for Kvinder; et Klædningsstykke med siirlig udsyede Figurer. Nhl. Sogn og fl.

Brøstgang, m. Brystets Bevægelse under haard Sygdom og tungt Aandedræt.