flyttende Folk); ellers Bonde, Menneske af Bondestanden (i Modsætning til Byfolk). Fleert. uregelmæssigt: Bønd’er, Bønd’ar, Bøndre. Jf. buande og Bumann. Hertil: Bondebunad, m. Bondedragt. Bondegar, m. Bondegaard. bondeklædd, bruges i Helg. i Modsætning til: finnklædd. Bondemaal, n. Almuesprog. Bondevis, f. Bondeskik o. s. v.
bondskjen, adj. hørende til Bondestanden eller passende til samme, f.Ex. eit bondskje Maal. Nogle St. bondsleg: i Tell. bondskleg. Verbet bondska bruges om Fremmede, som forsøge at tale i Almuesproget.
bonnꜳt, adj. frugtsommelig. Indr.
Bor (aab. o), m. 1) Naver, Bor; især at bore Steen med. (Jf. Navar). 2) en vis Hestesygdom. Sogn.
Bor (for Bord), n. 1) Bord, i alm. Betydn. (Udtales deels Boor, deels næsten Bool med det tykke l, som træder istedetfor rd). G. N. bord. Te Bors, eller: ꜳt Bore, ɔ: til Bordet. Bors-enden: Enden af et Langbord. Borsrør’a: Bordkanten. — 2) Bræt, Fjel, Planke; en Fjel som er savet paa begge sider; modsat Bakhun. — 3) Bord, Side eller Rand paa Baade og Fartøier. (Jf. Bar). Heraf byrt og utbyres. um Bor: ombord. yve Bor el. fyre Bor: overbord, ud af Fartøiet. innabors: inden Borde. — 4) Randen af et Kar, i Forhold til det som er i Karret; altsaa det øverste tomme Rum i et Kar som ikke er ganske fuldt. Dær æ eit stort Bor paa Kjær’e: Karret har et stort Rum tilovers. Meget udbredt. Ved Stavanger: Bar. (Isl. borð).
Bora (for Borda), f. 1) Borde, Baand, Strimmel (Isl. bordi, m.); 2) lange og smale Blade, paa Korn og Græs.
Bora (aab. o), f. et smalt Hul. Sjelden, uden i Sammensætning, som: Honbora, Nasebora.
bora (aab. o), v. a. (a — a), bore, gjøre Hul. Nogle St. bꜳrꜳ.
bora (for borda), v. a. anrette Madbordet, sætte Maden frem. (I Gjæstebudene).
bora seg, voxe ud, slaae sig ud i Blade (om Korn). Mest i Ag. Stift, hvor det udtales: bole se (for borda seg).
Bor-arbeid, n. grovere Snedkerarbeide (med Planter og Fjeleværk).
boroberande, adj. egentl. som kan sættes paa Bordet; figurl. anstændigt, passende, værdigt.
Bordisk, m. Brikke, Trætallerken. Rbg. Tell. Ellers med aabent o: Borrisk (Søndre Berg.), Borosk, og Borsk (Sdm.). Isl. borðdiskr.
Boregras (oo), n. Græsarter med lange og smale Blade. Af Bora, f.
boren (aab. o), part. baaren. S. bera.
Borg, f. en Borg. (Betydningen meget dunkel og ubestemt. Jf. Omnborg).
Borg, n. Borg, Laan. taka paa Borg.
borga, v. a. (a — a), borge, laane. Bruges ligesom laana baade om Udstedelse og Modtagelse. Udt. nogle St. borje.
Borgar, m. Kjøbstadsborger; især Handelsmand.
Borgstova (sædvanl. Borrstova), f. Tjenerstue; Arbeidsfolkenes Huus paa de store Gaarde. B. Stift.
Borhald, n. duget og dækket Bord; Anretning for Gjæster. Sdm. (Isl. bordhald, Maaltid).
Boring (for Bording), f. Siderne i en Baad; især den øverste Deel af samme.
Bork, m. Bark. (G. N. börkr). Jf. barka og berkje. I Sammensætn. Borka, f. Ex. Borkavaag, f. en Vog Bark. Borkalur, m. et Stykke sammenrullet Bark.
Borka, f. Barkelud. Hertil: borkebrend, adj. beskadiget i Barkningen. Borkesaa, m. Barkekar. (B. Stift).
Borkaløyping, m. en Træstamme som man har taget Barken af. Sdm. o. fl.
Borkaate, f. et Hul paa Overfladen af et Træ, hvor Barken er voxen ind i Træet. Sdm.
borkeblakk, adj. blegagtig borket af Farve. Ag. Stift. See borkut.
bor-klæde (borklæ), v. a. beklæde med Fjele (Bord). Hertil borklædd, adj. Borklæding, f.
Bor-knakk (-krakk), m. Trefod som bruges til Støtte under en Baad. Nordre Berg.
borkut (borkette), adj. bleggul eller hvid med et Anstrøg af rødt (ligesom Tøi der er lidt barket). Mest om Heste. Søndenfjelds. (I B. Stift: gulblakk). — En Hest af saadan Farve kaldes: Bork’en (Borkj’en).
Borlad, n. og Borstopel, m. Bordstabel.
Borlesnad, m. Bordbønner.
Borre, m. Burre, en Urt (Arctium). I Sdm. ogsaa: Purre; i Tell. Klaategras.
Bor-riva (aab. i), f. Revne som gaaer igjennem Fjelene i en Baad.
borsetja, v. a. sætte paa Bordet (= bora).
Borsk, og Borosk, s. Bordisk.
