Borstikk, n. sidste Vinding i Kortspil.
Bor-stol, m. Bordfod.
Borstove, s. Borgstova.
bort (hen, over), s. burt.
Borvegg, m. Fjelevæg, Plankevæg.
Bos (aab. o), n. en Skjæve, Avne, lidet Stykke af et Straa eller Løv (Jf. Flus); mest kollektivt: Avner, Høfrø, smaat Affald af Hø eller Halm. (Sv. boss). Næsten alm. (dog sjeldnere i Ag. Stift). Jf. Mod, Mask.
bosa (aab. o), v. a. bestrøe med Affald af Hø eller Halm (Bos). Sjelden. Nogle St. bysje.
Bosbleia, s. Undebreidsla.
bosna, v. n. tørres lidt, saa at Fugtigheden gaaer af. Sdm. I Hard. bosna, med lukt o. Jf. bokna og badna.
Bosse, m. Pude under en Kløvsadel. Sogn, Valders. Sv. bossa.
Boste, m. Haarbørste, Kvast af Børster. (Isl. busti). Jf. bysta.
Bostegras, n. en Art Kogleax (Scirpus cæspitosus). Ellers: Myrbust, Vindskjegg, Finnskjegg, Finntopp.
bosut (bosette), adj. beheftet med Avner eller Straa (Bos).
Bot (oo), f. (Fl. Bøt’er), 1) Bod, Forbedring, Istandsættelse. G. N. bót. faa Bot: bedres, komme istand igjen. taka Bot: lade sig istandsætte. Heraf bøta. — 2) Bøder, Mulkt (egentl. Opreisning, Satisfaction). Mest brugl. i Fleertal. — 3) Klud, Lap, Stykke hvormed man dækker et Hul paa Klæder eller paa andre Ting. Alm. — 4) Plet, enkelt Stykke eller Rum, f. Ex. paa en Ager. B. Stift. Ei Grasbot: en Græsplet. Klaadebot: Sted hvor det kløer. Jf. Knesbot. Heraf komme adskillige Ko-Navne, som: Graabot, Vidbot osv. hvorved der nemlig sigtes til Pletterne paa Dyrets Hud.
Boteklut, m. et Stykke Tøi til Lapper. Ogsaa Botefilla, Boteflugse, f.
botelaust, adj. n. uoppretteligt, som ikke kan gjøres godt igjen.
Botevon (oo), f. Mulighed til at komme istand; det at en Ting kan blive bedre. Helg. Ørk. og fl. Ogsaa: Haab, Udsigt til Forbedring. Hard. i Formen Botavon.
Botn, m. 1) Bund, Grund. G. N. botn; Sv. botten. Te Botnar: til Bunden. Shl. — 2) den inderste Deel af en Fjord eller Dal. Dalsbotn, Fjorbotn. — 3) s. Bytning. — Ordet hedder i Gbr. tildeels Bott; og sydligst i Ag. Stift: Bonn. Fleertal i Sdm. Betne.
botna, v. n. (a — a), 1) naae Bunden, komme tilbunds. 2) v. a. sætte Bund i Kar.
Botnalag, n. Bundens Beskaffenhed.
botnalaus, adj. bundløs, overordentlig dyb. Botnaløysa, f. et umaaleligt Dyb.
botnasett, adj. om et Garn, som er sat til Bunden og ikke naaer til Vandfladen.
Botnaskaut, s. Skaut, m.
Botning, m. s. Bytning.
botut (botette), adj. plettet, flækket.
bova (aab. o), v. n. indtage et stort Rum, see stort ud. Jæd. (= ruva).
boven, adj. stor, vid, udbredt. Jæd. (= ruven).
bra, adv. godt, vel. — Ogsaa adj. (uden Bøining): brav, god, antagelig, tjenlig. (Fremmedt Ord).
Braffa, f. en gammel Hoppe. Stav. Amt.
Brag, n. Nordlys (Valders). S. følg. Ellers findes: Ve’rbrag (Inderøen), Bragd og Vindbragd (Ørk.); andre St. Lyse, Vindlyse, Ve’rljos og fl.
braga, v. n. lyse, flamme, blusse eller glimte; ogsaa vifte, svæve hid og did (om noget bevægeligt som sees i Frastand). Formen braga er maaskee ubrugelig; ellers hedder det; brꜳgꜳ (Gbr. Ind.), braue (Østd. sjelden), brave (Hedemark.), bragde (Ørk.), bragle (Gbr.), blagde (Namd.), blꜳgꜳ (Indr.), blavre (Østd.); og disse Former have tildeels flere Betydn. G. N. bragda, braga. (S. Kongespeilet, S. 46). — Ubekjendt i det Vestenfjeldske. Jf. brega og brꜳ.
Bragd, n. el. Vindbragd: Nordlys. Ørk.
Bragd, f. 1) Udseende, Beskaffenhed (især Luftens). Himmelsbragd. Sdm. 2) Art, Skik, Væsen. Tell. Sdm. — Baanebragd: Børneskik. Tell. 3) Maneer, Maade at gjøre noget paa. Ørk. (hvor det oftest er neutr.). Hertil Handebragd. (Isl. bragd, Lader). Jf. Brogd og Brigde.
bragda, v. n. glimte, om Nordlyset. (Ørkd. sjelden), See braga.
bragdast, og bragde, v. n. forandre sig; s. brigda.
bragla, v. n. 1) glimte, svæve som en Flamme. Guldbr. 2) lyse, blusse (= braga). Gbr. Indr. 3) glire, prunke, have et pralende Udseende. Indr. Eenstydigt med blaagaa.
Brak (langt a), n. Bragen, bragende Lyd.
braka (brꜳkꜳ), v. n. (a — a), brage.
Brakall, m. Troldhæg (et Træ), Rhamnus Frangula. Ag. Stift. Ellers Trollhegg og fl.
Brakje, m. Enebærtræ. Hard. Shl. Nhl.
