bogna, v. n. (a — a), bugne, bøie sig i Form af en Bue. Alm. (G. N. bogna). Figurlig: ydmyges, gaae i sig selv.
Bogna, f. 1) en Bønne. Sdm. Indr. og fl. Andre St. Bauna. — 2) Meeldrøie, et Slags svampagtig Udvæxt paa Korn. Sdm. og Tr. Stift, Ellers Mjølauk; jf. Sjak.
Bog-rꜳ, f. Bovblad. Sdm.
Bogring, m. paa Heste: Hvirvelen eller Haarkredsen bag ved Boven.
Bog-tre, n. Bovtræ, den forreste Deel af Hestesælen. I Sogn: Klava-tre.
Bok (oo), m. Bøg, Bøgetræ. Søndenfjelds (Rbg. Tell. og fl.). Ellers Bøk. — Sv. bok.
Bok (oo), f. (Fl. Bøk’er, Bøk’a, Bøk), en Bog. Sv. bok.
boka, v. a. føre til Bogs. (Sjelden).
boke (aab. o), rode, grave; s. bauka.
bokjin (oo), adj. (Fl. bokne), lidt tør, halvtør (om Kjød, Fisk og lignende ting, som indsvinde eller sammenskrumpes ved Tørringen). Nhl. Nordre Berg. Sdm. Ørk. — Heraf bokna og bøkja.
Bokkje, m. (Fl. Bokka), et Spøgelse (jf. Bobbe); ogsaa en Vætte, en af de Underjordiske. Sdm. Nfj. (= Haugtuss, Hulderkall).
boklærd, adj. boglærd, belæst: ogsaa læsekyndig, som kan læse.
bokna, v. n. (af bokjen), tørres lidt, saaledes at den meste Fugtighed forsvinder. Nordre Berg. og Tr. Stift. I Hard. bosna (oo).
boks, hoppede; see byksa.
Bokstav, m. Bogstav.
Bokstol, m. Bogstol. Læsepult.
boksynt’, adj. som kan læse i Bog.
Bol, s. Bul, Bor og Bur.
Bol, m. en Tyr, Oxe. Shl. Udtales med lukt o (Bool). Isl. boli. Jf. Tjor, Gredung.
Bol (oo), n. 1) Rede eller Kube, hvori Insekter og andre Dyr have deres Unger. Guldbr. Tr. Stift. Humlebol, Musbol. Andre St. Bøle. 2) Leie, Liggested for Dyr (især i Straa eller Halm). B. og Kr. Stift. Isl. ból. I Spøg eller Spot ogsaa om en Seng. 3) Betydningen: Bolig, Opholdssted, forudsættes i: Sæterbol. Jf. Bøle.
Bola, f. 1. Boble, Luftblære, især paa Vand. Hedder i Sogn ogsaa Bulla (Budla). Isl. bóla. Ogsaa en Bugle eller Forhøining som ligner en Boble.
Bola, f. 2. Børnekopper. Søndre Berg. og Stav. Amt. (Isl. bóla). Ellers Kveisa og Poka. — Hertil: bolegraven, adj. koparret (Isl. bólugrafinn). Bolesetel, m. Vaccinations Attest.
bolast, v. n. blive fuld af Bobler.
Bolde, m. Byld, Svulst. Guldbr. Ørk. Fosen. (Ellers: Kaun, Svoll). Sv. bolde.
Boldeverk, m. Smerte af Bylder.
bole seg, s. bora.
Bolebrosma, et Slags Brosme, hvis Skind er opfyldt af smaa Luftblærer. B. Stift.
bolelaupa, v. n. blive fuldt af Bobler eller Luftblærer. Især om Brød.
bolen (aab. o), adj. hovnet, opsvulmet. Shl. og fl. I Hard. tildeels: bolgjen. Isl. bólginn. Hertil bolna og Bolde.
Bolesylgje, f. et Slags Spænder med ophøiede runde Bugler. Rbg. og Tell. (hvor Sylgje udtales: Sygje, Sye).
Boletang (-tꜳng), n. en Tangart med opblæste Knuder (Fucus nodosus).
bolgjen, s. bolen.
Bolk, m. 1) Skillevæg, Skille af Træ eller Steen imellem to Rum. (Isl. bálkr). Hertil Baasebolk. 2) Stykke, Deel, Afdeling, Rum. Garbolk (Gjærdestykke), Notabolk, Linebolk. 3) Tid, Tidsrum, Afdeling i Tiden. (Jf. Bil). Vaarsbolk, Snøbolk, Uværsbolk. I bolkevis: af og til, ikke bestandig. Ordet er almindl., men hedder Balk i Yttresogn og Tell.
bolkast, v. n. blive ujævn, saa at nogle Stykker faae et andet Udseende. Sjelden).
bolkut (bolkette), adj. ujævn, ikke allesteds ligedan. Især om Ageren, naar Kornet staaer tyndt paa nogle Steder og tykt paa de andre. Temmelig alm.
Boll, m. Testikler, Puna. Sogn og fl. Andre St. Balla, r (Fl.). Jf. Kodd.
Bolle, m. 1) en Kumme, Kop, Thekop. Mandal og Rbg. Isl. bolli. 2) Bolle, Drikkeskaal med bred Bug og indkneben Rand. Alm.
bolna, v. n. hovne, svulme op. Nhl. Shl. I Hard. tildeels: bolgna. (Jf. bolen). Isl. bólgna. Ellers: trutna.
Bolt, m. 1) Bolt (i alm. Betydn.); 2) et Skryderie, en Skrøne. Sdm.
bolte, v. n. skryde, prale. Sdm. Heraf: Boltar, og Boltebukar: en Storskryder, Praler. Jf. børte.
bolut (bolette). adj. opfyldt af Bobler.
Bom, s. Bumb. — Bon, s. Barn.
Bona, Huustøi, Redskaber; s. Bunad.
Bonde (Bund’e), m. Jordbruger, Gaardmand (Sogn, Shl. og fl. i Modsætning til Huusmænd og Strandsiddere); bosiddende Mand (Helg. i Modsætning til Finner eller andre om-
