lingen i det Hele kan altsaa ikke endnu ansees som fuldstændig, og man vil lettelig indsee, at en ganske fuldstændig Ordsamlig for det Første maatte blive en umulig Ting, og at det ialfald vilde udkræve en meget lang Tid og en usædvanlig Udholdenhed, om man skulde opholde sig saalænge i ethvert Distrikt, at man kunde trænge rigtig tilbunds i Dialekten med dens forskjellige mindre Forgreninger.
Det Stof, som her er behandlet, er saaledes i det Hele overført fra Talesproget, og ingen Deel af Samlingen er ligefrem optagen efter ældre Samlinger. De Ord, som findes samlede hos Hallager eller adspredte i forskjellige nyere Skrifter, har jeg søgt at benytte paa den Maade, at jeg forud ordnede dem efter de Distrikter, hvori de skulde forekomme, og derefter gjennemgik disse Samlinger paa Stedet med Forespørgsel om Ordenes Brug og Betydning. Skrevne Samlinger har jeg kun paa eet eller to steder truffet paa, og disse ere da blevne benyttede paa samme Maade som de foranførte. Ellers beklager jeg, at jeg først efter Slutningen af mine Reiser er bleven vidende om et Par større Samlinger, som jeg altsaa ikke har havt Leilighed til at benytte paa denne Maade, og hvoraf jeg saaledes ikke har troet at burde optage noget, med Undtagelse af nogle faa af de mærkeligste Ord, som her ere tilføiede med en Antydning om, at jeg ikke selv har hørt Ordene. Denne Forsiktighed grunder sig ikke saa meget paa Tvivl om Ordenes Rigtighed, som paa en utilbøielighed til at afvige fra den forhen fulgte Plan, hvorefter jeg kun vilde optage, hvad jeg havde hørt hos Almuen i Distrikerne.
Angaaende Behandlingen af Stoffet har jeg forhen søgt at udvikle min Plan i en Opsats „om en Ordbog over det norske Almuesprog“, skreven i Slutningen af 1845 og trykt i 4de Binds 1ste Hefte af „det kgl. norske Videnskabs-Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede“. Da man imidlertid vel kunde ønske at have en saadan Plan i selve Ordbogen, kommer jeg her til at gjentage det væsentligste af bemeldte Opsats. Med Hensyn til Ordbogens Indretning i det Hele, skulde den efter denne Plan indeholde samtlige Dialekter, betragtede som et enkelt Sprog, og altsaa ikke deles i særskilte Ordbøger for de enkelte Forgeninger, da dette ikke vilde give den rette Oversigt af Dialekternes indbyrdes Forhold. Ligeledes skulde Ordbogen indeholde ikke blot de mere sjeldne og ubekjendte Ord, men saavidt som muligt indbefatte det hele Forraad af norske Ord, som have nogen bestemt Betydning og trænge til særskilt Forklaring. Dette følger nemlig ogsaa af den Plan at betragte Dialekterne samlede som et selvstændigt Sprog, der kun udgaaer fra vort Lands eget gamle Sprog og ikke kan indskudes under noget af de nuværende Nabosprog.
I Henhold hertil ere de usammensatte Ord i Almindelighed optagne, uagtet mange af dem ere allerede bekjendte fra Skriftsproget. Af de sammensatte Ord er derimod en stor Deel forbigaaet, nemlig de Ord, som ikke nødvendigt trænge til Forklaring, fordi de ere sammenføiede af saadanne Ord, hvis Betydning er vel bekjendt, og hvis Forbindelse er saa simpel, at de kunne betragtes som adskilte Ord. Desuden ere Steds- og Personsnavne udelukkede, forsaavidt de ikke brukes som Appellativer. Udeladte er ogsaa adskillige Eder og Skjældsord samt enkelte andre, som kun bruges i grov og obscøn Tale og som ikke synes at være til nogen Berigelse for Sprogstoffet. Fremmede Ord, som i den seneste Tid ere indkomne ved Skriftsproget, ere ligeledes udeladte, forsaavidt som de ikke have antaget nogen egen Form eller egen Betydning.
Der er ellers en anden Klasse af Ord, som ofte har givet Anledning til Tvivl om, hvorvidt samme skulde optages eller ikke, nemlig de mange unødvendige Ord,
