det den Selvstændighed, som det i saa lang Tid havde savnet, og det maa derfor nu være os saa meget mere magtpaaliggende at kjende vort Folks rette og egentlige Tungemaal saavel i det Hele som i de enkelte Forgreninger. Dernæst har Kundskaben om det gamle Sprog gjort saadanne store Fremskridt i den seneste Tid, at man nu langt bedre end forhen kan vide, hvorledes Folkesproget skal behandles, medens man tillige kan vente, at dets egentlige Værd og Betydning vil blive langt anderledes anseet end i forrige Tider. Den gamle Snak om Bondesprogets Slethed og Styghed vil ikke længere finde noget Medhold hos de Sprogkyndige, da allerede en kun overfladisk Kundskab om det gamle Sprog er nok til at vise, at det netop er dette Bondesprog, som vi maae holde os til, hvis vi ville sætte nogen Priis paa Nationaliteten i Sproget. Det er saaledes at haabe, at Erkjendelsen af Sprogets rette Værd vil efterhaanden blive mere og mere almindelig, og at selve Almuen vil derved ledes til at fatte mere Agtelse for Fædrenesproget og søge at holde samme vedlige.
Samlingen af Stoffet eller Indholdet i denne Bog er skeet ved en almindelig Undersøgelse af Dialekterne, saaledes at de Ord, som ikke forhen vare Forfatteren bekjendte fra Føde-Egnen, ere efterhaanden samlede ved Reiser og Ophold i de Forskjellige Egne i Landet. Begyndelsen til dette Arbeide skeede for omtrent otte Aar siden, efter Foranstaltning af det kgl. norske Videnskabe-Selskab i Trondhjem, og Arbeidet er siden blevet fortsat ved dette Selskabs Understøttelse. En Deel af Udbyttet af den foretagne Undersøgelse er allerede udkommer i „Det norske Folkesprogs Grammatik“, som blev udgivet her paa Stedet for to Aar siden; men den største og vigtigste Deel indeholdes i nærværende Værk. Arbeidets Begyndelse er omtalt i Fortalen til Grammatiken; mine Reiser i dette Anliggende begyndte saaledes nordenfra igjennem de vestenfjeldske Distrikter og bleve siden fortsatte igjennem det Søndenfjeldske og Nordenfjeldske, saaledes at jeg opholdt mig nogen Tid i ethvert af de store Distrikter for at iagttage Dialekternes Former og for at optegne de Ord, som jeg ikke forhen havde, og som enten leilighedsviis eller ved nærmere Efterspørgsel befandtes at være brugelige i Distriktet. Foruden min første store Ordsamling fra Søndmør (fornemmelig Voldens Præstegjæld) fik jeg saaledes efterhaanden en Række af mindre Ordsamlinger fra forskjellige Egne. De største af disse Samlinger vare fra Sogn (Sogndal), Nordhordlehn (Hammer), Hardanger (Ullensvang), Tellemarken (Sillejord), Guldbrandsdalen (Sell), Ørkedalen (Svorkmoe), Inderøen (Sparboen) og Helgeland (Vefsen). Næst efter disse komme Samlingerne fra Voss, Søndhordlehn, Jæderen, Sætersdalen, Hallingdal, Valdres, Nordmør og Fosen. Fra enkelte andre Distrikter (Søndfjord, Ryfylke, Mandal og de sydligste Egne i Agershuss Stift) har jeg derimod havt kun ubetydelige Samlinger, og fra nogle Distrikter i Udkanterne af Landet (nemlig Smaalehnene og den nordlige Deel af Nordlandene) har jeg ikke havt nogen egentlig Ordsamling. Der er saaledes adskillige Egne, hvori der endnu kunde være meget at samle, og i Særdeleshed, troer jeg, at Sætersdalen, Hallingdal og Valders ere de Distrikter, hvori der endnu kunde gjøres en rig Efterhøst af Ord og Former. Desuden kunde der vist være adskillige Bidrag af faae i de afsidesliggende Sogne og Bygder, som jeg ikke har kommer til at bereise, da det nemlig for mig kom mest an paa at kjende Sprogets større Forgreninger eller Egenhederne ved de store Distrikters Sprogarter, og jeg altsaa fandt det tjenligst for Sagen at fortsætte Undersøgelsen i Midten af Distriktet, istedetfor at reise omrking i Udkanterne af samme, hvorved Udbyttet maatte blive for lidet i Forhold til den Tid og Umage, som dertil maatte anvendes. Sam-
