Kaar (fra Trondhjem og Bergen), Folge (fra Stavanger), Folloug (fra Kristianssand) samt Føderaad og Livøre (fra Byerne i Ag. Stift).
korfri (aab. o), adj. fri for at give Aftægt. Hedder ogs. kꜳrfri.
Korme (= Vere). — Svarer til et finsk Ord: gurma.
Korp. — G. N. korpr (efter Skalda).
Kos (aab. o). — Tilføies: f.
Krabbelur, m. et Slags Dands.
Krakje. — Den egentlige Betydning er formodentlig: Kryb, noget krybende. Af kreka.
Kranselag, n. Gjæstebud som holdes naar en ny Bygning er opført (da der sættes en Krands paa Taget). Kristiania.
Krume (aab. u), i Talemaaden „rekkje Krume“, ɔ: trække hinanden i Fingrene for at prøve Styrke eller see hvem der længst kan holde Fingrene krumme. Sdm. (Andre Steder: draga Krok). Jf. G. N. krumma, Haand.
Kryssing. — Hertil Kryssingejarn, n. Krydsjern.
Kult, m. en liden Høi eller Tue (= Koll); oftere: en tyk og rund Tingest; om Dyr og Mennesker.
Kunstr. — Fleertal i B. Stift: Kunstre og Kunstra.
kurera, v. a. læge. (Fremmedt).
kurvast. — Anmærkningen om Slægtskabet med kverva bortfalder.
Kuskjæl. — Burde opføres i Formen Kuvskjæl (av Kuv ɔ: Bugle). Det nyere systematiske Navn er: Cyprína islandica.
Kvarv. — I Stedsnavne findes desuden et Kvarv (m.), som skal betyde en Krog eller Vinkel, altsaa et Sted, hvor Fjorden eller Dalstrøget pludselig dreier om til en anden Side. G. N. hvarf.
Kveld. — I strengere Forstand betegner det Tiden fra Mørkningens første Begyndelse til henimod Midnat, altsaa en Tid, som er meget lang om Vinteren og meget kort om Sommeren. Det er saaledes forskjelligt fra Aftan (Æfta), som begynder paa en bestemt Tid og skal egentlig betegne den sidste Halvdeel af Dagen.
Kvenn. — Forskjellige Navne som høre hertil ere: Kall, Spjeld, Spænel, Sigle, Grøtte, Lur, Teina, Sko, Stille, Skaketein.
Kvissun. — Burde være opført i Formen Kvitsun (efter Ordet kvitsidet).
kvæk. — Synes beslægtet med kvekka (som ikke bruges i Distriktet), og forudsætter da Formen: kveka.
laga, adj. — Udførligere: 1) beskaffen, skikket; ogsaa oplagt til noget, stemt, disponeret. 2) dannet, ordnet, indrettet; ogsaa anlagt, foranstaltet. 3) beskikket af Skjæbnen, tilskikket, bestemt.
Landnor, m. Nordost. G. N. landnorðr. Forekommer i B. Stift, men sjelden. — Ligesaa: Landsyd (Landsør), m. Sydost. G. N. landsuðr.
langminnug, adj. som har god Hukommelse eller mindes noget i lang Tid.
Langsval, f. en Gang langs Væggene; et Gallerie. (Sjelden).
Laupar. — Kunde for Tydeligheds Skyld sammenlignes med Ringen i en Uhrnøgel.
Lꜳve. — Den Inderøiske Form, Lave, er mærkelig, da man i denne Dialekt skulde vente enten Lꜳvꜳ (for Lave) eller ogsaa Lꜳve.
Lega. — Formen Legu er glemt. Ordenen i Overgangen er: Legu, Lugu, Logo.
leggja. — „leggje atte“ om at lukke en Røgstue. Heraf attelagd, f. Ex. Dæ va bꜳ kokt ꜳ attelagt, ɔ: man havde baade kogt og lukket Stuen efter Ildningen. (B. Stift).
Leggspik. — Nøiagtigere: det forreste Been i Læggen, den fremmeste af de to Beenpiber i Skinnebenet. (Fibula). I Rbg. Spjolk.
Leigd, f. det samme som Legd.
Leigebol, see Legebol. (Forskjellen imellem ei og aabent e bliver i enkelte Ord utydelig).
leikje. — Denne Endelse giver Ordene altid en reent abstrakt Betydning og tjener saaledes kun til at betegne en vis større eller mindre Grad af Beskaffenheden. Naar f. Ex. Begrebet Rummelighed udtrykkes ved Ordene Rømd og Romleikje, da kan Rømd ogsaa betyde Rummet eller det som er rummeligt, men Romleikje betegner kun en større eller mindre Grad af Rummelighed.
Leivssuvl, f. Suul som er tilstrækkelig til en Lev Fladbrød.
leka. — Istedetfor Supinum „lokje“ burde Formen lekje været opstillet.
Lekkjeblom. — Tilføies: Tell.
Lekkjehorv, f. en Harv med Led eller Gjænger imellem Tværstokkene. Ag. Stift.
lemster. — Ogsaa i Ag. Stift.
like. — „like sæl“ bruges ogsaa som et
