bøielig til Forundring. Tr. Stift. (Sv. undersam).
Underseta (aab. e), f. det som er først nedsat; den første Sæd eller Plantning. Buskerud.
undersett, adj. undersat, stærkbygget, bredskuldret.
Undersjø, m. 1) Strøm eller Bevægelse i Dybet. 2) de store Havbølger, paa hvis Top der danner sig andre smaa Bølger.
Underskur (aab. u), m. Tværfjel under Tofterne i en Baad. Sdm.
underst, adj. underst, nederst.
Understad (Undesta), m. Bundfald, Bærmen i et Kar. B. Stift.
Understein, m. Liggeren, den underste Steen i en Kværn.
Understemne, n. Understavn paa en Baad, Buen imellem Stavnen og Kjølen; ligesaa om Boven paa et Fartøi.
Undertad, n. Gjødsel som udspredes over Ageren før Pløiningen. Modsat Yvetad.
Undertak, n. et Greb længere nede (i Modsætning til Yvetak).
Undertal, n. lavere Tal, mindre Antal (Minoritet). Sjelden.
Undertrykk, m. Undertrykkelse.
undgꜳ, v. a. undgaae. (Nyere Ord).
undra (seg), v. a. (a—a), undre, forundre sig. G. N. undra. Ogsaa være nysgjerrig efter at vide noget (see undrast). Jf. Under, underleg, undersam (hvilke egentlig skulde skrives Undr, undrleg, undrsam).
undrande, adj. underligt, til at forundres over. Sjelden.
undrast, v. n. undres, forundre sig, være forundret. Bruges vexelviis med „undra seg“. (G. N. undrast). Betyder ogsaa at være nysgjerrig efter at vide noget; f. Ex. Eg undrast pꜳ kva han tenkje um dæ: jeg skulde have Lyst at vide hvad han tænker derom. Ligesaa: Eg undra meg pꜳ um dei æ komne, ɔ: jeg gad vist om de ere komne. (B. Stift). I Sdm. bruges det ogsaa i en Anmodning eller Forespørgsel, f. Ex. E undra me pꜳ um du kann lꜳne me dæ, ɔ: jeg ønskede at vide om etc. eller: mon det skulde være muligt at etc.
undren, adj. tilbøielig til Forundring. Sjelden (s. undersam).
Undring, f. Forundring; ogs. Beundring.
undsjꜳ (seg), v. a. undsee sig. Nyere Ord, ligesom undseeleg, adj.
undskylda, v. a. (e—e), see orsaka.
undvera, v. a. see umbera.
unemnd (onæmd’e), adj. unævnt.
ung, adj. ung. (G. N. ungr). Komparativ yngre; Superl. yngst. (Jf. yngjast og Yngd). Et forældet Dativ findes i Ordsproget: D’æ mꜳngt ungꜳ olært, ɔ: der er meget at lære for den Unge. (Sdm.).
unga, v. n. (a—a), yngle, faae Unger. Hedder ogsaa yngje.
Ungbarn, n. spædt Barn, Pattebarn. Hedder Ungebadn, Ungebꜳn og fl.
Ungdom, m. 1) Ungdom, Ungdomstid. — 2) en Hob af unge Folk; den yngre eller opvoxende Slægt. — 3) en Yngling, et ungt Menneske. Meget brugeligt, f. Ex. Ein snild Ungdom: en tækkelig, elskværdig Yngling (Dreng, Pige).
Ungfe, n. ungt Kvæg. Ligesaa: Ungfena(d), m. (Gbr. og fl.). I B. Stift særskilt Ungnøyte og Ungsmale. — Jf. Gjeldfe, Lausfenad.
Ungje, m. (Fl. Unga, r), en Unge, Affødning. G. N. ungi. Ogsaa et Barn, en Yngling. Meget brugl. især i Fleertallet, dog sædvanlig kun i skjødesløs eller mindre alvorlig Tale.
Ung-kar, m. Ungkarl, voxen og ugift Mandsperson (= Dreng). — Ungkarsstand, n. Ungkarls-Liv.
ungleg, adj. ungdommelig; som seer ud til at være ung. Nhl. Tell.
Ungly(d), m. Børn, Barneflok i en Familie. Sogn og fl.
Ungnøyte, n. ungt Hornkvæg; Kalve og Kvier. Sogn og fl. (Af Naut). Jf. Lausfenad, Kvigjende.
Ungsmale, m. ungt Smaafæ; Lam og Kid tilsammen. N. Berg.
Ung-øyk, m. ung Hest eller Hoppe.
unna, v. a. (e—te), unde, tilstede En noget. (Med Dativ og Akk.). Undertiden ogsaa om at ynde, have Godhed for En; hvilket svarer nærmere til G. N. unna. — Particip: unt; f. Ex. Dæ skal vera deg væl unt.
Unne, n. Lyst, Tilbøielighed. Mandal. Hedder ogsaa Ugne.
unnesam, adj. velvillig, som gjerne under Andre noget. Sjelden.
Unot (aab. o), n. Ugunst, det at man er ilde lidt, eller ikke kan vente noget godt paa et Sted. Shl.
unyt (yy), adj. unyttig, uduelig. Rbg. Tell. (G. N. únýtr). Hedder ellers unyttug, onyttig (aab. y).
Unyte, f. en unyttig Ting. Tell.
Unytte (Onytte), n. og f. Unytte. Te Unyttes: til ingen Nytte.
Unæming, m. en Begynder, En som
