Tr. Stift. (Af Talemaaden: ala unda). Isl. undaneldi.
undafaren, adj. bortfaren, reist i Forveien; langt forud.
undahavd, adj. bragt tilside, lagt ud af Veien.
undakomen (aab. o), adj. langt frakommen, som har faaet et Forspring; ogsaa undkommen, sluppen fri.
Undaleheit, s. underleg.
Undamun (aab. u), m. Forspring, Afstand fra En som kommer efter. I Ørk. Undamꜳn.
Undaskot (aab. o), n. Fraskydning; en liden Fiskestiim, som har adskilt sig fra eller gaaer forud for en større Hob. N. Berg.
undatikjen (aab. i), adj. borttagen, lagt tilside; ogsaa undtagen. I sidste Tilfælde hedder det tildeels: undatakande. Inkje undatakande: intet undtaget.
Undꜳl, m. Middagsmaaltid; eller egentlig et Maaltid, som bliver holdt kort efter Middag (omtrent Kl. 3). Tell. (Jf. Non, Ykt, Oft). Mest i bestemt Form (Undꜳl’en), dog ogsaa med s (te Undꜳls). I Nhl. siges Undel, m. om det Foder som man giver Kvæget ved Middag. Ordet gjenfindes i de gamle Sprog i en anden Form. G. N. undorn, undurn. Ang. undern. I svenske Dial. under, undun. I danske: Unden, Unnen.
Undel, Middags-Foder; s. Undꜳl.
Under (Und’r), n. og f. et Under, en forunderlig Ting.
under, præp. og adv. under. Hedder for det meste unde, og udtales ogsaa: onde, onne. G. N. undir. Styrer Dativ i Begrebet af en Forbliven paa Stedet, og Akkusativ ved en Bevægelse til Stedet. Begge disse Begreber findes saaledes ved enhver af Ordets Betydninger, hvoraf de vigtigste ere: 1) under, nedenunder, paa eller til et lavere Punkt. Meget ofte sammensat med ned (ne’unde) og upp (’punde). — 2) indenfor, nærmere imod Midten. Oftest sammensat med inn (inn unde). Ogsaa: nær ved, henimod (især i Udtrykket: unde Land). — 3) bag ved, i Skjul af; f. Ex. unde Fjell’e. Hedder oftest: att-unde. (Jf. unda). — 4) i Ens Vold, under Ens Raadighed. — 5) under et vist Maal eller Tal, lavere, ringere, mindre end. I dette Tilfælde hedder det sædvanlig „under“ og ikke „unde"; saaledes ogsaa i Sammensætning; f. Ex. Undermann, Undermꜳl. Ligeledes forbindes det i denne Betydning almindelig med Akkusativ og ikke gjerne med Dativ. — Som Adverbium bruges det i forskjellige Talemaader, saasom „gꜳ unde“: gaae under, gaae i Skjul; ogsaa synke. „dukke unde“: dykke, skjule sig under Vandfladen.
Underbreidsla (Undebresle), f. Undertæppe paa en Seng, Tæppe at ligge paa. B. Stift. (Jf. Kvitel, Tjeld).
underbudd, adj. forsynet fra Begyndelsen eller fra Grunden af, vel undrustet, som har noget at løbe paa. Dei æ væl undebudde: de have en god Beholdning til at tage af. Tell.
Underfil, m. og f. den næsthøieste Knegt i Kortspil, den anden Stikker i Spillet. (Modsat Overfil). Hedder ogsaa: Halvefilen (Søndre Berg.), Ofilen (Tr. Stift), Uvissa (Tell. og fl.).
Undergꜳng, m. Undergang; eller oftere: Nedtrykkelse, Ruin, stort Tab.
undergiven, adj. undergiven; ogsaa taalig, rolig (resigneret).
Undergiær, f. Underlag ved Tappen i et Bryggerkar; Rostehjerte. B. Stift.
underjorsk, adj. underjordisk. Tildeels i B. Stift. Ellers siges Undejorsfolk, og i Rbg. Undejærsfolk.
underklꜳr (undeklꜳr’e), adj. klar i Grunden. Siges ellers om Luften, naar den er klar oventil, medens den nedre Luft er fuld af forbigaaende Uveirsskyer.
underkomen (aab. o), adj. undergiven, kommen i en lavere Stilling.
Underlag, n. Grundlag, Underlag.
underleg, adj. underlig, besynderlig. I B. Stift: undaleg’e (G. N. undarlegr). Heraf Undalegheit, f. underligt Tilfælde; især om en Sygdom, hvis Aarsag er vanskelig at vide. Ei Undaleheit ta Markj’enne: en Sygdom, som ansees foraarsaget ved opstigende Dunster af Jorden. N. Berg.
underlege (undale’), adj. underligt, paa en besynderlig Maade.
Undermagt, f. svagere Kræfter. ha Undermagt’a: være svagere end Modstanderen.
Undermann, m. Undermand.
Underplagg, n. Klædningsstykke at bruge under et andet. Saaledes ogsaa Underklæde, Undertrøya, Underbrok og fl.
Underrot (aab. o), n. Forraadnelse i Grunden eller ved Roden, især i Kornet paa Ageren.
undersam, adj. forundret; ogsaa til-
