give Slip paa. Bruges kun i Infinitiv med „kann“. Eg kann inkje umbera’n. Sv. umbära.
Umbod (aab. o), n. 1) Raadighed over noget. Sjelden. (G. N. umboð). 2) Ombud, Bestilling.
umbodsam, adj. bydende, herskesyg, som blander sig i alle Sager og vil raade over alt. Sjelden. Paa Helg. hedder det umbøsen. — „Ei Umbods-Kufte“, spotviis om En som blander sig i Andres Sager og vil raade over samme. N. Berg. Helg.
Umbodsmann, m. Jorddrot, Godseier; egentlig den som har Raadighed over et Jordegods og modtager Landskylden af samme; saaledes især Beneficiarius. (Modsat Leiglending). Helg. Tr. og B. Stift. G. N. umboðsmaðr.
Umbot (oo), f. Forbedring, Forandring til det Bedre; ogsaa Erstatning, Oprettelse. Meget brugl. G. N. umbót.
Umbrøyte, n. Forandring, især i en Skik eller Vedtægt.
Umbyte, n. Ombytning, Omskiftelse; ogsaa et Par Klædninger til at bruge skifteviis.
umbøsen, s. umbodsam.
umdagjen, nylig, for kort Tid, eller for nogle Dage siden. Et næsten alm. og meget brugl. Udtryk. Ogsaa forkortet: umdaen (eg. um Dagj’en, eller som man snarere skulde formode: um Daganne). I Svensk siges ogsaa: här om dagen.
Umegd, f. 1) Afmagt, hjælpeløs Tilstand. Helg. (i Formen Omegd). Jf. mꜳ og megande. — 2) Barndom, Barne-Alder. Hall. (Jf. Umagje, Omagelekk). G. N. úmegð. — 3) Børn, Barneflok i en Familie. Gbr. (i Formen Omegd). Isl. ómegð.
Umfar, n. en Omgang, en Række som gaaer rundt eller naaer heelt igjennem; saaledes i Bygninger: en Omgang af Stokke (en Stok paa hver Væg); i Garn: en fuld Rad af Masker (fra den ene Kant til den anden); ligesaa i Strikning om en omgaaende Rad af Masker. B. og Tr. Stift. — Jf. Kvarv, Umkvarv, Umlag, Kverv, Sneisgang.
umfarast, v. n. (færst, forst), fare forbi hinanden, ikke træffe sammen, gaae ad forskjellige Veie. Meget udbredt Ord. Nogle Steder misfarast.
umfløytt, adj. omflydt, omgivet af Vand. Oftere kringfløytt.
umfram, adv. desuden, foruden, uberegnet. Han fekk dæ umfram (oven i Kjøbet). Bruges ogsaa som Præposition; f. Ex. umfram Handpenganne: foruden Haandpengene. Kun brugeligt i de sydlige Egne. I det Nordenfjeldske samt i N. Berg. og Gbr. hedder det: oframt. G. N. umfram.
umgangast, v. n. (gjengst, gjekst), omgaaes, være sammen.
Umgꜳng, m. Omgang.
Umgjengje, n. Omgjængelse. Tell. og fl.
um-gjor(d), adj. omgjort, forandret. Hedder ellers umatte-gjor og uppatte-gjor.
umhender, adv. i svanger Tilstand, frugtsommelig. Hard. Shl. Jæd. ogsaa Voss (um hend’e). Jf. fremmeleg.
uminnug, adj. glemsom, svag af Hukommelse. Gaaer over til ominnig og ominnau. G. N. úminnugr.
umissande, adj. umistelig, uundværlig, som man ikke vil miste. I B. Stift: umyssande, omyssandes.
um-komen (aab. o), adj. hjælpeløs, fortvivlet, som seer ingen Udvei. Me va reint umkomne. B. Stift.
Umkvarv, n. en Omgang, et Lag af Stokke i en Tømmerbygning. Vald. Gbr. (Jf. Kvarv). G. N. umhverfi. (Diplom. I, 352). Hedder ellers Umlag (Tell.) og Umfar.
Umlag, n. see Umkvarv og Umfar.
Umlaup, n. Omløb.
umme, adv. omme, forbi, til Ende; om Tiden. (Istedet herfor bruger man oftere „forbi“, som er et fremmedt Ord).
umoda, adj. lidt modløs, el. som ikke har Lyst. B. Stift (umoa, omoda).
umogeleg (aab. o), adj. umulig, ugjørlig. Rbg. Tell. Gaaer ellers over til umogele’, med oo (Hard. Sogn), omogele (Gbr.), omole’ (Sdm. Tr. Stift), umaule (Nhl.). — I Indre Sogn betyder umogele’ ogsaa: overmaade.
umogjen (aab. o), adj. umoden. Tell.
omotug, modløs (= umoda).
Umrꜳ(d), f. Betænkning, nærmere Bestemmelse; ogsaa Frist, Henstand (= Umrøme). Ag. Stift, Ørk.
umrꜳ(de), v. a. (med seg), betænke sig, bestemme sig nærmere. Tell. og fl. (umrꜳ seg). Jf. umrøma.
umreka (seg), see umrøma.
Umroting, f. Omvæltning, Rumstering.
umrøma (seg), v. a. (e—de), rette paa sine Sager, indrette sig bedre, komme ud af en midlertidig Trang eller Forlegenhed. B. Stift. Me laut lꜳne te dess at me fekk umrøme oss. I Nhl. siges ogsaa: umreka seg. Søndenfjelds siges: umrꜳ’ seg.
