uført, adj. n. 1) ufremkommeligt, som ikke kan befares. 2) høist vanskeligt, neppe gjørligt. telja uført: fraraade noget paa Grund af Vanskelighed.
Ugagn (Ogang), n. Unytte, Tab, Skade. Te Ugagns: til Spilde, til Unytte, Hedder ellers: te Ugangs, og Ogangs.
Ugg, m. 1) Torn, Braad, Pig; f. Ex. paa enkelte Træer. Ørk. og fl. (Ellers kaldet Odd, Nꜳl, Brodd). — 2) Børster, Manke eller Rad af stive Haar. Buskerud. seta upp Ugg’en: reise Haarene, vise Tegn til Hidsighed; om enkelte Dyr. (Jf. Uggje). — 3) Larver af Myg, smaa Dyr i Vandet. N. Berg. (sjelden).
Uggje, m. (Fl. Ugga, r), Finner paa Fiske, Rad af Svømmefjædre paa Ryggen eller Bugen. G. N. uggi. Mest brugl. i Fleertallet.
Uggr (Ugg’er), n. Bekymring, Ængstelse, Uro i Sindet. Sogn. (Isl. uggr, m.).
ugjor(d), adj. 1) ugjort, ikke fuldført. 2) umoden, om Frugt. (S. gjor).
Ugjær, f. 1) Uskik, slet Adfærd eller Maneer. 2) Ugjerning.
Ugjærsling, m. umoden Frugt. Sogn.
ugjæveleg, adj. usømmelig, uanstændig. Nhl.
uglad, adj. bedrøvet. Han gjor’ ikje mꜳnge oglade: han gjorde ikke mange Fortræd. N. Berg.
ugløymande, adj. uforglemmelig.
ugodsleg, adj. ublid, barsk. I Tell. hedder det ugoskleg. I Sogn forekommer ugotle’, ɔ: stygt, hæsligt.
Ugras, n. Ukrud, unyttige Væxter iblandt Kornet.
ugrꜳtande, adj. som ikke græder. Ein kunna ’kje halde seg ogrꜳtande: man kunde ikke afholde sig fra at græde. N. Berg.
ugrei(d), adj. urede, forviklet. — Ugreia (Ogreide), f. Urede, Forvikling.
Ugu, pl. af Auga. (Ørk.).
Ugur, (en Fisk), see Auger.
Uham, n. Uheld, Ulykke, især i Kvægavlen; det at man mister Kvæg. Sogn. I Sdm. Ohæming.
uhamleg, adj. hæslig, utækkelig, ubehagelig. Nhl. (Jf. hamleg).
uheil, adj. usund, skadelig for Helbreden; især om bedærvet Korn og Frugt. Shl.
uhentelege (ohæntele), adv. uhyre, uden Maade. B. Stift.
Uheppa, f. Uheld, Ulykke. Hedder ogsaa Oheppe (Tr. Stift), Oheppne (Sdm.).
uheppen, adj. uheldig, ikke lykkelig. (Jf. heppen). G. N. úheppinn.
uhorveleg, ad’. usædvanlig, umaadelig. Ogsaa adv. uhyre, overmaade. Tell.
uhuga, adj. modløs, uden Lyst.
uhugleg, adj. ubehagelig.
Uhyggje, n. Ubehagelighed, Fortrædelighed, især i det huuslige Liv; ogsaa Utilfredshed, Misfornøielse. Hedder ellers Ohyggjelse, n. og Uhygna(d), m.
uhyggjeleg, adj. ubehagelig, uhyggelig.
uhygt, adj. n. ubehageligt. Sogn.
uhyrjen, adj. ureenlig, slusket, skjødesløs. Yttre-Sogn. — Maaskee for uhyrden (ligesom vyrja for vyrda).
uhøveleg, adj. upassende, ubekvem.
ujamn, adj. ujævn; ulige, ustadig, som kommer stødviis.
Ukaup, n. Ukjøb, usædvanlig dyrt Kjøb. (Oftere: Ukjøp, Okjøp).
ukjend, adj. 1) ukjendt, ubekjendt. 2) fremmed, som ikke kjender Stedet eller Selskabet.
Ukjura, f. Uorden, usømmeligt Liv; ogsaa et uordentligt Menneske. Mandal (meget brugl.). „gje seg i Ukjura“: forfalde til et uordentligt Liv. (S. følg.).
ukjuren, adj. uordentlig, usømmelig. Maaskee for uhjurden, uhyrden (jf. uhyrjen), ligesom stjur for styrd.
ukjømt, adj. n. ufremkommeligt; utilgjængeligt. Tell.
Ukjøre, f. Forvirring, Røre. Tell.
uklædd (oklædd’e), adj. uklædt.
ukomen (aab. o), adj. ikke kommen.
ukravd, adj. ukrævet; frivillig.
Ukse, m. en Oxe. Om en Fleerhed eller Mængde siges tildeels „Yksne“, hvilket ellers maa ansees som et andet Ord. G. N. uxi og yxn. Jf. Stut, Bol, Tjor.
Uku (for Vuku), see Vika.
ukunnug (okunnig), adj. 1) ukyndig, uvidende. 2) ubekjendt.
ukvass, adj. sløv, ikke hvas.
ukvilt, adj. n. brat, bakket, om et Sted hvor Veien er tung overalt, og hvor der ikke er Leilighed til at hvile. Mandal.
ukvæm, adj. ubekvem, uskikket. Sjelden.
ul, adj. væmmelig, dovnet, bedærvet, nær ved at raadne; om Madvarer. Sjelden, undtagen i Neutrum: ult. Sogn, Hall. Gbr. (Ellers ulna). I svenske Dial. ulen, og ult. — Heraf Ule, Ulke, ulna.
Ula, f. en Ugle. Bruges kun sammensat, som Kattula, Bergula. (Det
