Dæ veit ingjen kvar han æ ne’komen: Ingen veed, hvor det er blevet af ham. Saaledes ogsaa G. N. niðr kominn.
Nedlag, n. 1) Lag, nedlagt Hob; 2) Nedlæggelse; 3) Slutning, Ende. Bꜳde i Upplag ꜳ Nelag: baade først og sidst, i Begyndelsen og Enden. Voss. G. N. niðrlag.
ned-lagd, nedlagt. Dei va ne-lagde: de vare gaaede tilsengs.
ned-lekt, adj. nedflyttet, stillet noget lavere. Af lekkja.
Nedloga, f. et nedfaldet Træ i Skoven (= Lꜳg). Namd. (i Formen Nelogo og Neloo); Indr. (i Formen Nelugu).
ned-læst, adj. gjemt under Laas.
ned-moka (aab. o), tilkastet med Jord.
nedre, adj. nedre, nederste. Udtales alm. nere (ee). G. N. neðri. Nerre Vegjen: den nedre Vei. (Oftere: ne’ste Vegjen). Nere-Deild’a: den nedre Deel.
nedre, adv. 1) nede, paa et nedenfor liggende Sted. Alm. i Formen nere (ee). 2) om en Tildækkelse, en Nedlæggelse hvorved noget bliver skjult eller bedækket; f. Ex. breide nere: lægge Klæder over. Hertil nerebreidd: tildækket med Klæder. Ligesaa: nere-lagd, skjult af noget som er lagt ovenpaa. nere-sett, som man har sat noget over. Saaledes: nereboren, nerekasta, neresnøva og fl.
ned-riven (aab. i), adj. nedreven.
ned-ronnen, adj. nedrunden, udflydt; om Vædske. Ligesaa ne-lokjen (aab. o).
ned-roten (aab. o), adj. nedraadnet, falden eller faldefærdig af Raaddenhed.
ne(d)sedd (ee), adj. ringeagtet, som man seer paa med Foragt. Sogn (i Formen ni’sedd’e). Ligesaa: Ni’seelse, n. Ringeagt, Skam; eller noget som paadrager En Ringeagt.
ned-sekt, adj. nedsænket. Af sekkja.
ned-sett, adj. 1) nedsat; 2) begraven.
Nedslag, n. Nedslag; Synken i Priis eller Værdie. Penge-Nedslag: Formindskelse i Pengenes Værd.
ned-slegjen, adj. nedslagen; modfalden.
ned-snudd (uu), adj. nedadvendt.
ned-sont (oo), adj. neddysset (om en Sag). Ogs. nere-sont. S. sona.
nedst, adv. nederst. Alm.: nest (ee); tildeels: nerst. — ne’st-i: i den nederste Deel. — ne’st nere: længst nede.
nedste, adj. nederste. Alm. neste, og tildeels nerste (ee). G. N. neðrstr. — Ne’ste Lut’en: den nederste Deel.
Nedtak, n. et Tag eller Greb nedad.
ned-tikjen (aab. i), nedtagen.
ned-unde, adv. nedenunder, paa den nederste Side. Hedder ellers ne-unde, niunde. I Nordre Trondhj. og Helg. ne’pund.
ned-voven (aab. o), fuldvævet, nedvævet.
ned-yve (aab. y), nedover. Ogs. niyve, ne-ive, og sammendraget: nyve.
nefsa, v. n. (e—te), snerte, hugge, slaae efter En med Næven.
nefst, adj. n. uhyggeligt, stygt, hæsligt. Inderøen, hvor det ogsaa hedder: nist.
neggje, s. kneggja.
negla, v. a. (e—de), nagle, sætte Nagler i. Hertil negld, naglet, fæstet ved Nagler. Negling, f. Nagling; Stedet hvor noget er fastnaglet.
negta, v. a. (a—a), 1) negte, afslaae En noget. (Med Dativ og Akk.). 2) benegte, sige Nei til. (G. N. neita). Eg kann ikje negte fyre dæ: jeg kan ikke ganske benegte det. — En egen Betydning finder Sted i Talemaaden „negte Gud“, ɔ: sværge eller negte noget ved Guds Navn.
negtande, adj. som man kan negte.
Negting, f. Negtelse; Benegtelse.
nei, 1) negtende Partikel: nei. Han fekk kort nei, ɔ: han fik et bestemt Afslag, et afgjørende Nei. Dæ va ’kje nei ’ti han: han var ikke istand til at negte noget. — 2) Indledningspartikel, i Forbindelse med et Ønske eller et Udbrud af Sindsbevægelse. Nei, sjꜳ! Nei kom no eingꜳng! Ꜳ nei kor godt dæ skulde vore.
neigja (neie), v. a. nitte, bøie eller krumme Spidsen af et Søm; f. Ex. i Hestesko. Ag. Stift. Ellers njoa og nøde. (G. N. hneigja, bøie).
Ne’ing, m. et Spøgelse; det samme som ellers kaldes Utbur og Gast. Indre Sogn. (Leirdal). Maaskee for Niding.
Neip, f. 1) Snip, Kant, Hjørne. Helg. (Maaskee beslægtet med Nipa). — 2) en Kløft, en Stang dannet som en Gaffel, hvormed man opsender Korn og Halm i Laden. Sdm.
neisa, n. a. (e—te), forekaste, bebreide, minde En om noget som er til Skam for ham. Dei neiste han mæ di. Nordre Berg. Sdm. Tr. Stift. — Ellers nesle (Ørked.), neksla (Nhl.), nekkje (Sdm.), snikka (Tell.).
Neising, f. Forekastelse, fornærmelige Hentydninger. (G. N. neisa, Skam).
neista, v. n. gnistre; s. gneista.
Neiste, m. Gnist (s. Gneiste); ogsaa Afkom, Barn, Arving.
neit (gled), s. nita.
neka, s. gnika. nekjen, s. gnikjen.
