Nekk, m. 1. Snip, Udkant; Engstykke imellem Bugterne af en Elv. Sdm. (sjelden).
Nekk, m. 2. Reen-Kalv, Reensdyrets Unge. Hard. Tell.
nekkja, v. n. 1. kalve; om Reen-Køer.
nekkja, v. n. 2. (e—te), om Søen: vende (efter Flod eller Ebbe), begynde at stige eller falde paany. Nordre Berg. — Particip: nekt’. Sjøen æ nekt’e, ɔ: den har begyndt at stige, eller ogsaa at falde. Jf. Isl. hnekkja, holde tilbage.
nekkja, v. a. (e—te), bebreide, kaste En noget i Næsen (= neisa). Sogn, Sdm. — Dei ha nekt hꜳnꜳ mæ di.
Nekkje, n. Tilbagefald; s. Attenekkje.
Nekkjeri(d), f. et Sneelag som falder i Fjeldene seent om Vaaren (paa den Tid da Reenkøerne kalve). Hard. Ogsaa Nekk-ri’ (af Nekk). I Nordland: Reinkalveri(d).
Nekkjing, f. Tilbagevending; det Øieblik da Søen begynder at falde efter Flod, eller at stige efter Ebbe. Sjøen ær i Nekkjing (= nekt). Nordre Berg.
neksla, v. a. fornærme En, ærgre ved fornærmelige Hentydninger (= nekkja, neisa). Nhl. Jf. Isl. hneixla, forarge.
nekt, om Søen, s. nekkja.
nelle, v. n. (nell; nall; nolle), skrige, hvine høit og skarpt; see gnella.
Nelling, f. Hviin, Skrig (= Gnelling).
Nelugu, s. Nedloga.
nema (nær), s. næma.
nemna, v. a. (e—de), 1) nævne, benævne. Af Namn. Hedder mest alm. næmne; ogs. næbna (Sogn). G. N. nefna. Imperf. sædvanlig: næmde; Supinum: næmt. — 2) udnævne, tilkalde, tilsige f. Ex. til Skyds. Namd. Heraf Nemsla. — 3) udtale, sige (et Ord eller Navn). D’æ so tungt te næmne (vanskeligt at udtale). Han kann ikje næmne Err’en (udtale R). Ogsaa omtale, berøre. Dæ vart ikje næmt. Eg æ ’kje Mann te næmna da: jeg er ikke istand til at tale om det (om noget fortrædeligt eller sørgeligt). B. Stift. D’æ ikje te næmne: det er ikke noget som er værdt at tale om.
nemnande, adj. værd at nævne.
nemnd (næmd), nævnt, benævnet; udnævnt. (I Neutr. næmt).
Nemne, n. Benævnelse, Navn. Oftest sammensat, som Utnemne, Tilnemne.
Nemning, f. Benævnelse; Opnævnelse.
Nemsla (for Nemnsla), f. Udnævnelse, Tilsigelse. Namd. (Næmsle).
nennast, v. n. (est, test), nænne, gide, kunne bekvemme sig til. Rbg. (Isl. nenna). Han nentest ikje koste dæ: han vilde gjerne undgaae at bekoste det.
neppa, v. a. (e—te), knibe sammen, indknibe, tilslutte. Sogn, Hard. Tell. (S. kneppa). neppa Hend’enna: holde Hænderne sammen, folde Hænderne i Skjødet. (Isl. hneppa).
Neppe, n. et lidet Knippe. Sogn. Ellers Knippe og Kneppe.
nepund, s. nedunde.
ner (ee), s. ned og nꜳr.
Nerdel (Nærdel), m. den nederste Deel af et Klædningsstykke. Sogn. Formodentlig det samme som Neredeild.
nere (ee), nede, under; s. nedre.
Nes (aab. e), n. Næs, Landtange. G. N. nes. Dativ i Fleertal hedder i Nordre Berg. Nesjꜳ. „Ut pꜳ Nesjꜳ“. (G. N. á nesjum). I Sammensætning forekommer Nesje, saaledes: Nesjekunga(r): Næssekonger, Søkonger. Nesjetangje, m. Rev eller Tange som gaaer ud fra et Næs.
Nesabot, s. Knesbot. nesedd, s. nedsedd.
Nesing (aab. e), m. Beboer af et Næs; Indbygger af et Sted som hedder „Nes“. Sjeldnere: Nesværing.
nesja, v. n. (a—a), bjerge sig, slaae sig igjennem, opholde sig med Sparsomhed. Sdm. Me nesja mæ di te Hausta.
nesla, v. a. see neisa og neksla.
Nesle, f. s. Netla.
Nesodd, m. den yderste Spids af et Næs; ogsaa et lidet smalt Næs.
Nest, m. en løselig Sammenheftning med en Traad (s. nesta).
nesta, v. a. (a—a), sye løseligt sammen, tilhefte noget med en Traad. Søndenfjelds. Hedder ellers: beste, næla, trokla.
Neste, n. Reisekost; s. Nista.
Nesting, f. 1) Sammenheftning med Traad. 2) en liden Ring af Vidier, en Vidiespænding. Ørk. Fosen.
nesut, adj. fuldt af Næs (paa en Strandsbred). Ellers: nesette, og tildeels nesjette.
Net (aab. e), n. Garn, Net, Fiskergarn. Rbg. Tell. Vald. (G. N. net).
Neter (aab. e), Nødder; s. Not.
Netja, f. Nettet, Fedthinden som omgiver Indvoldene i Dyr. Er maaskee alm. men udtales paa de fleste Steder Nekja el. Nekkje; i Gbr. Nikju. G. N. netja.
netja (seg), v. a. (a—a), om Fisk: blive hængende i Voddet, sætte sig fast. Nordre Berg. (hvor derimod Net er ubekjendt). Hertil Netja-sild, f. smaa
